Ingen grund til tilbudsjagt: Shopping gør dig ikke lykkeligere

Greenpeace har lavet en verdensomspændende undersøgelse, der viser, at shopping ikke hjælper på lykkefølelsen i det lange løb

Der bliver brugt masser af penge på shopping - men det gør os ikke nødvendigvis lykkeligere. Foto: Jesper Mortensen/Polfoto
Der bliver brugt masser af penge på shopping - men det gør os ikke nødvendigvis lykkeligere. Foto: Jesper Mortensen/Polfoto

Hver dag bliver der brugt tusindvis af kroner på tøj, tasker og sko og selvom en shoppetur måske kan hjælpe på humøret på kort sigt, så får du ikke et lykkeligere liv af at shoppe.

Det viser en undersøgelse fra Greenpeace.

- Vores undersøgelser viser, at stor-shopping efterfølges af en følelsesmæssig tømmermænd bestående af tomhed, skyld og skam. Folk begynder at indse, at de er fanget i en utilfredsstillende cyklus af billige, hurtige modetrends, og at deres overforbrug ikke fører til vedvarende lykke, siger Kirsten Brodde, som er projektleder for Greenpeace, i en pressemeddelelse.

Se også: Asiaterne tager ikke på shopping for at shoppe

Greenpeaces undersøgelse viser blandt andet, at regelmæssig indkøb af for meget tøj, sko, tasker og tilbehør er en almindelig vane i mange lande og områder verden over. Det gælder særligt i Kina og Hong Kong, men det er også meget udbredt i Europa, hvor et flertal i undersøgelsen erkender, at de har mere tøj, end de egentlig har brug for. Mange har tøj hængende i skabet, hvor der endda stadig sidder et prismærker på.

Nogle mener, at stress er
Nogle mener, at stress er

Afhjælper stress og øger selvtillid
Samtidig viser undersøgelsen, at folk for det meste ikke shopper fordi de har brug for eksempelvis nyt tøj, men af sociale og følelsesmæssige grunde som for eksempel at afhjælpe stress, øge selvtilliden, opnå status og anerkendelse, føle spænding ved shopping eller være sammen med ens venner.

Undersøgelsen afslører en usædvanlig stor og sygelig trang til at shoppe blandt mange af deltagerne. En markant procentdel af personerne kvalificerer sig som 'stor-shoppere', hvilket betyder, at de ikke kan styre deres shoppe-trang, og at de køber mere, end de har råd til. Det gælder for omkring en fjerdedel af tyskere og italienere og omkring halvdelen af kineserne.

Se også: Danskernes ferie-forbrug: Det her gider vi ikke spilde penge på

Shoppe-tilfredsstillelsen er desuden kun kortvarigt. Omkring to tredjedele af shopperne føler sig tilfredse og spændte efter de har købt noget nyt tøj, men et flertal siger samtidig, at spændingen fortager efter en enkelt dag eller endda hurtigere. Mange siger også, at de føler sig endnu tommere, efter shoppe-spændingen er gået væk.

Tilbudsjagt er nærmest en folksport. Foto: Polfoto
Tilbudsjagt er nærmest en folksport. Foto: Polfoto

Sociale medier påvirker
Trangen til at shoppe stammer blandt andet fra de sociale medier. Når man gennemsøger de sociale medier, hvor folk præsenterer det bedste fra deres liv, kan det udløse trangen til at shoppe. Andre store udløsere til at gå shoppe-amok er gruppepres, kendte personers anbefalinger, udsalg som 'køb én, få én ekstra' eller begrænsede udgaver.

- Det her bør være en advarsel til virksomheder og annoncører om ikke at fremme den nuværende model med hurtig-forgængelig mode. De pågældende tøjmærker bør radikalt ændre deres handelsmodel ved at fjerne fokus fra den høje mængde af produktion og fokusere mere i retning af kvalitet og holdbarhed, siger Kirsten Brodde fra Greenpeace og fortsætter:

- I dagens ødelagte modesystem bruger virksomhederne milliarder af dollars på at sælge os falske drømme af glæde, skønhed og tilknytning til shoppingprodukterne. Men vi ville være meget lykkeligere, hvis modemærker leverede tøj af høj kvalitet som holdbare ledsagere for livet, og samtidig tilbød kundeservice til at pleje, dele og reparere vores tøj. Vi - og planeten - fortjener intet mindre.

Se også: 24 timer i Singapore: Sol, shopping og saltvand

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere