Ingen hjemvendte danskere har coronavirus

Alle hjemvendte danskere er nu testet negative for coronavirus

Alle de danske borgere, der er vendt hjem fra Hubei-provinsen, er testet negative for coronavirus.

Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

'Alle er testet negative af eksperter på Statens Seruminstitut. Ud fra sundhedsmyndighedernes forsigtighedsprincip fastholdes overvågningen af de hjemvendte, og risikovurderingen nedskaleres derfor ikke på nuværende tidspunkt', siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

I alt er 15 personer siden fredag landet i Roskilde Lufthavn.

Også den dansker, der søndag aften blev indlagt på et sygehus i Bruxelles, er testet negativ for virussen.

Ud fra et forsigtighedsprincip besluttede man mandag aften at placere alle de borgere, der kom hjem natten til mandag, i risikovurderingen 'høj'.

Nattens prøveresultater ændrer ikke ved denne risikovurdering, oplyses det i pressemeddelelsen.

Krimi Dansker testet negativ for coronavirus

Krimi Verdens førende spilleby lukker kasinoer

Foto: Shutterstock Samfund Læge til danske turister: Ingen grund til bekymring