Ingen kom til 8-årige Daniels fødselsdag: Indtil politiet dukkede op

Daniel var grædefærdig fordi ingen kom til hans fødselsdag, men så dukkede ordensmagten op

For tredje år i træk, så det ud til, at amerikanske Daniel måtte fejre sin fødselsdag alene.

Ingen af de inviterede børn havde svaret på indbydelsen, og derfor besluttede Daniels forældre sig for at invitere nogle specielle gæster, så deres søn ikke skulle fejres uden gæster igen i år.

- Han er helt vild med politiet og kalder dem sine superhelte. Han er autist, så det er svært for ham at få nye venner. Hans far og jeg husker tydeligt, at ingen mødte op til hans fødselsdag de seneste to år, og hvordan han græd hele dagen, fordi han ikke havde nogen venner, skriver Daniels mor, Carolyn Castro, ifølge Nort Port Police på Facebook.

Derfor sendte hun en indbydelse til den lokale politistation og krydsede fingre for, at et par af betjentene havde tid til at møde op.

Reddede dagen
Betjentene hos Nort Port Police takkede for indbydelsen, og på dagen mødte de op i McKibben Park, for at fejre Daniel, som strålede, da han så sine lokale helte.

- Han var ellevild! Hans bedste venner kom til hans fest. Han taler stadig om, at det er hans bedste fødselsdag nogensinde! Tak til Nort Port Police Department. I gjorde min søns fødselsdag ekstra speciel, skriver Carolyn Castro.

Politiet har efterfølgende delt et billede fra Daniels fødselsdag på Facebook, og det har fået over seks tusinde likes.

Amerikanske betjent Morrison høstede også masser af kærlighed på de sociale medier, da han hjalp en dement kvinde hjem, efter at hun var faret vild i en skov.

44 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere