Ingen penge til syge børn - men kunst, orgler og statuer får kassen

Mens børnene må klare sig uden Mærsk-fondens millioner, er der masser statuer, kunst og orgler

Rytterstatuen her foran Amalienborg Slotsplads får støtte af Mærsk fond. Men der er ikke penge til syge børn. Foto: Jens Dresling, polfoto
Rytterstatuen her foran Amalienborg Slotsplads får støtte af Mærsk fond. Men der er ikke penge til syge børn. Foto: Jens Dresling, polfoto

Som Ekstra Bladet kan fortælle i dag, har Mærsks velgørende fond valgt at droppe et nyt Børnehospital ved Rigshospitalet, selvom de tidligere havde givet klart udsagn om, at de var med på idéen og ville støtte det med 600 mio. kroner.

Se også: A.P. Møller trækker støtten til syge børn

De syge børn må altså klare sig uden pengene fra fonden, der dog godt kan finde pungen frem, når det handler om støtte til adskillige kunst-projektet, udbygning og etablering af orgler, kalkmalerier, og statuer.

'Det kræver sin sten at holde til det danske klima', hedder det blandt andet om rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads, hvorfor fonden pumper penge i vedligeholdelsen af den.

Sociale projekter
Fonden støtter både projekter indenfor finkultur som kunst og opera, men også en lang række sociale projekter om ulighed, minerydning og børns vilkår.

Umiddelbart et nobelt foretagende, men man skal dog ikke tro, at fonden udelukkende gør det af et godt hjerte, hvis man spørger en professor i økonomi og ledelse.

- En fond som A.P. Møller giver jo de her donationer, så man frem for at give pengene til Skat selv kan bestemme, hvad man vil støtte, men der er ingen tvivl om, at det også er for at kunne udnytte det maksimalt til markedsføring og få det omtalt i offentligheden, siger professor på Institut for økonomi og ledelse på Aalborg Universitet, Anders Drejer.

Se listen over fondens projekter her

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra fonden. Direktør Henrik Tvarnø siger til Ekstra Bladet, at hans eneste kommentar er 'ingen kommentarer'.

1 af 2 
2 af 2 Rytterstatuen her foran Amalienborg Slotsplads får støtte af Mærsk fond. Men der er ikke penge til syge børn. Foto: Jens Dresling, polfoto
137 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere