Ingen vil ansætte Tato-René

Den arbejdsløse og ansigtstatoverede René Ekkelund Jørgensen på jobjagt i Aarhus sammen med Ekstra Bladet - tatoveringerne lukkede dog alle døre for den 32-årige far til tre piger

Se indslaget her

Overvej det en ekstra gang, hvis du ligesom René Ekkelund Jørgensen går med en drøm om at gøre din krop - inklusiv ansigtet - til et omvandrende kunstværk med tatoveringer her, der og allevegne. Tatoveringerne har nemlig en høj pris, udover den man betaler i kroner og øre hos tatovøren.

Ekstra Bladet tog i dag på jobjagt i det centrale Aarhus sammen med den arbejdsløse og ansigtstatoverede aarhusianer, som i en video på facebook har udtrykt forargelse over, at Aarhus Kommune vil betale regningen for at få arbejdsløses ansigtstatoveringer fjernet. Kommunens argument er, at det vil øge muligheden for, at en arbejdsløs kan komme i arbejde igen.

- Jeg står ved, hvem jeg er, og kunne aldrig drømme om at tage imod kommunens tilbud. Bare fordi jeg er tatoveret i ansigtet, så er jeg hverken voldspsykopat, rocker eller kriminel, siger Ronnie Ekkelund Jørgensen til Ekstra Bladet.

Se mere video fra Renés jobjagt her

En dør på klem til køkkenet

Den 32-årige far til tre piger må dog erkende, at Aarhus Kommune har gode grunde til at opfordre arbejdsløse som ham til at få fjernet ansigtstatoveringerne. Efter at Ekstra Bladet sammen med den tidligere vinduespudser og truckfører havde besøgt tre forskellige arbejdspladser i det indre Aarhus med forespørgsler om et job til den venlige, unge mand, var der kun én betinget mulighed: Direktør Nina Carlslund på Hotel Scandic kunne godt finde på at ansætte ham i køkkenet, hvor ingen af hotellets gæster ser ham.

Samfund - 10. mar. 2015 - kl. 21:00 Ansigtstatoveret sviner kommune: Spar mig for jeres penge

- Her i receptionen, i baren og i de andre af vores udadvendte funktioner ville det være udelukket. Ansigtstatoveringerne kunne virke stødende på vores gæster og måske skræmme børnene, og det kan vi ikke leve med, siger Nina Carlslund.

Hoteldirektøren tilføjer, at hensynet til gæsterne går over alt andet.

- Jeg hylder mangfoldighed, og vi har mange forskellige nationaliteter og mennesketyper ansat. Vi må bare ikke støde nogen et sted som her, og hotelbranchen vil nok aldrig blive 'first mover' og dem, der rykker grænserne omkring den her problematik, siger Nina Carlslund.

Det ydre tæller mest

Souschef i TDC-butikken på Strøget, Mark Hedeberg, er klar i mælet, da René Ekkelund Jørgensen tilbyder ham sin arbejdskraft.

- Desværre, vi ville ikke ansætte dig. Jeg er sikker på, at du er en fin og flink fyr, men butikkens image og hensynet til kunderne går over alt andet, og jeg ville være bekymret for, at vi ville miste kunder, hvis vi ansatte dig, siger Mark Hedeberg.

René Ekkelund Jørgensen har været tatoveret i ansigtet i to et halvt år. Han har drømt om at blive et levende kunstværk, siden han var dreng. Han fik sin første tatovering, da han var 16, og han har slet ikke fået den sidste endnu. Heller ikke selv om tatoveringerne som nu lukker mange døre for ham.

Tommelen vender også ned ad, da vi spørger souschef hos Sport 24 på Telefontorvet, Jacob Thygesen, om han ville indlemme René Ekkerlund Jørgensen i medarbejderstaben.

- Jeg ville rent personligt ikke have nogen problemer med at ansætte René, men det ville øvrigheden helt sikkert. Og stod jeg i en situation, hvor jeg som øverste chef selv skulle sige ja eller nej til en ansøgning fra René, så må jeg erkende, at jeg villle sige nej, siger Jacob Thygesen og tilføjer, at han ikke har det særlig godt med, at folks ydre som i dette tilfælde tillægges større betydning end, hvad der er inden i René Ekkerlund Jørgensen.

René lagde tirsdag en video på Facebook, hvor han fortæller, hvor sur han er over opfordringen til at få fjernet sine tatoveringer. Se den her. 

Se, hvordan det foregår, når man får fjernet en tatovering her.

341 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere