Inger blev blitzet i fartkontrol: - Jeg føler mig en smule krænket

Dårlig skiltning var skyld i en dyr fartbøde og en fratagelse af kørekortet, mener 57-årige Inger Overgaard Højvig. Politiet afviser skilte-problematik

Prøvesagerne om en række fartbøder på Lyngby Omfartsvej i 2015 startede i dag i Retten i Lyngby. En af de blitzede bilister er 57-årige Inger Overgaard Højvig, der mener at skiltningen var utydelig. Foto: Privatfoto
Prøvesagerne om en række fartbøder på Lyngby Omfartsvej i 2015 startede i dag i Retten i Lyngby. En af de blitzede bilister er 57-årige Inger Overgaard Højvig, der mener at skiltningen var utydelig. Foto: Privatfoto

'Det er simpelthen løgn.'

Sådan var Inger Overgaard Højvigs første reaktion, da en fartbøde på 4000 kroner og en frakendelse af kørekortet i sommeren 2015 landede i hendes digitale postkasse. Helt uretmæssigt, mener hun.

Sammen med 13 andre bilister skal den 57-årige kvinde i løbet af den kommende uge derfor afgive forklaring i Retten i Lyngby.

Alle hævder de nemlig at være blevet fejlagtigt blitzet af en fotovogn på Lyngby Omfartsvej og Helsingørmotorvejen, fordi en hastighedsændring fra 90 til 50 kilometer i timen ikke fremgik tydeligt nok.

- Jeg synes ikke, skiltningen var i orden. Og jeg føler mig en smule krænket, fordi jeg måske skal op til en ny køreprøve for at have kørt 72 kilometer i timen på en motorvej, hvor der ikke var ordentlig skiltning om andet, fortæller den 57-årige praktiserende læge til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Inger Overgaard Højvig er på vej i sommerhus i sin lille, røde Fiat Panda, da hun bliver blitzet den 29. maj 2015. Foto: Privatfoto
Inger Overgaard Højvig er på vej i sommerhus i sin lille, røde Fiat Panda, da hun bliver blitzet den 29. maj 2015. Foto: Privatfoto

Se også: Blitzede bilister hiver politiet i retten: Der var ingen skilte

Se også: Bilister efter bøderegn: Elendig skiltning!
Forventer sejr
Mandag tog Retten i Lyngby hul på de første af i alt 14 prøvesager i bøderegnen. Og selvom Inger Overgaard Højvig normalt er stor modstander af for høj fart i trafikken, forventer hun at sagen falder til sin og de andre bilisters fordel.

- Jeg forventer og håber selvfølgelig, at retten anerkender, at man ikke kan lægge til grund med så hårde sanktioner, når skiltningen ikke er tydelig, forklarer hun og fortsætter:

- Hvis vi ikke vinder, kan jeg jo ikke gøre noget. Så har retten talt, og det må jeg tage på mig. Men så er vi nogen, der bliver offer for, at skiltningen om ikke andet er blevet ændret, lyder det.

Inger Overgaard Højvig skulle egentlig have givet sin forklaring i retten i dag, mandag, hvor sagerne fra Lyngby Omfartsvej blev præsenteret. På grund af forsinkelser i sagen, er hendes prøvesag imidlertid udskudt til onsdag, hvor der også tages hul på sagerne fra Hillerødmotorvejen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Trods enighed blandt flere bilisterne om dårlig skiltning, er politiet sikre i deres sag. Skiltningen var i orden, mener de. Foto: Privatfoto
Trods enighed blandt flere bilisterne om dårlig skiltning, er politiet sikre i deres sag. Skiltningen var i orden, mener de. Foto: Privatfoto

Se også: Bilist taget i omstridt fartfælde: Bøden er urimelig
Ingen skiltnings-problemer
I løbet af maj og juli gik ikke mindre end 5378 bilister i fartfælden på den lille motorvejstrækning på Lyngby Omfartsvej nord for København, hvor også den 57-årige læge blev blitzet den 29. maj 2015.

Modsat flere af bilisterne mener politiet dog ikke, at antallet af bøder skyldes dårlig skiltning. Det fortalte den politiassistent, der mandag vidnede i Retten i Lyngby.

- Der var ingen problemer med skiltningen, lød det.

Han forklarede desuden, at han selv kørte strækningen, både før og efter han foretog kontrollen i sommeren 2015. Her kunne han konstatere, at skiltningen var i orden.

Ligeledes kunne han i retten afvise, at politiets udstyr kan have målt bilisternes hastighed for hurtig.

Se også: Politimand: Flere skilte hjalp ikke på hurtige bilister

Lidt knotten
Men der er ingen tvivl, når man spørger Inger Overgaard Højvig: Skiltningen var utydelig.

Derfor har hun i løbet af det seneste år og otte måneder - tiden efter hun blev blitzet på vej til sit sommerhus i sin lille røde Fiat Panda - også flere gange viftet tanken om blot at æde straffen væk. Ret skal nemlig være ret.

- Hvis vi taber, bliver jeg nok en lille smule knotten. Men jeg skal nok komme videre, og jeg mister selvfølgelig ikke min tro på retssamfundet, siger hun.

De 14 prøvesager er blot en lille håndfuld af de omkring 170 bilister, der ønsker at få deres bødesag prøvet i retten.

Der afsiges dom i prøvesagerne 9. februar.

487 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere