Annonce:
Annonce:

Inger Støjberg færdig på Ekstra Bladet

Inger Støjberg er ikke længere ansat som klummeskribent

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Samfund

Det vakte opsigt, da Inger Støjberg kort efter at være stemt ud af Folketinget som følge af sin dom blev ansat som klummeskribent på Ekstra Bladet. Nu er det slut.

Det oplyser Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør, Knud Brix.

- Når Inger Støjberg ikke skal skrive for Ekstra Bladet, er det, fordi hun har et politisk projekt nu. Vi har ikke politikere ansat, som har et projekt, de skal bære over en målstreg.

- Hun drager på en turné med Kristian Thulesen Dahl, hvor hun vil kæmpe for et nej til folkeafstemningen (om afskaffelsen af Danmarks forsvarsforbehold til EU, red.). Da vi i første omgang ansatte hende, var det, fordi hun var stemt ud af Folketinget og ikke var politiker længere. Nu kan vi se, at hun har meldt sig ind på den politiske bane igen, og derfor ophører samarbejdet, siger Knud Brix.

Annonce:

- Du fyrer Inger Støjberg kort efter, at du har overtaget stillingen som Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør fra Henrik Qvortrup. Det virker ikke tilfældigt. Var du uenig i ansættelsen af hende dengang?

- Nej, jeg var ikke uenig i ansættelsen af Inger Støjberg. Jeg synes, at Inger har bidraget til spalterne, og jeg synes, hun har haft glimrende klummer. Det er, fordi hun for ganske nylig har meldt sig ind i politik igen ved at gå så aktivt ind i en politisk kamp. Det er jeg nødt til at tage bestik af som chefredaktør.

Fortryder intet
Samarbejdet mellem Ekstra Bladet og Inger Støjberg ophører blot to dage efter, at Inger Støjberg skrev en klumme i Ekstra Bladet, hvor hun fortalte læserne, at hun stemmer nej til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet.

'Vi skal have mindre EU. Vi skal ikke have mere EU,' lød det indledningsvist. Dermed var Inger Støjbergs politiske kamp for alvor sat i gang i Ekstra Bladets spalter.

- Fortryder du, at Inger Støjberg fik lov til at skrive den klumme og nærmest føre valgkamp i en klumme i Ekstra Bladet?

Annonce:

- Jeg har selvfølgelig også læst Ingers klumme, og den understreger blot min pointe om, at vi ikke skal føre en politisk debat. Det er en medvirkende årsag.

Da Ekstra Bladet i første omgang ansatte Inger Støjberg, var det, fordi hun var stemt ud af Folketinget og ikke var politiker længere, forklarer avisens nye chefredaktør.

- Fortryder du det?

- Nej, jeg fortryder ikke. Vi ansætter ikke nogen for at bestemme, hvad de må skrive. Nu kan jeg se, at hun vil benytte sin plads til at føre valgkamp og tage på turné med Kristian Thulesen Dahl, som stadig er i et politisk parti, og derfor ophører samarbejdet nu, siger Knud Brix.

- Henrik Qvortrup ændrede Ekstra Bladets slogan til 'Når ingen andre tør'. Når ingen andre tør, så tør vi heller ikke mere, eller hvad?

- Vi står ved vores slogan. Vi står ved at have folk, som skriver klummer med forskellige overbevisninger. Vi skal bare ikke lægge spalter til politikere, der kæmper en politisk kamp, afslutter Knud Brix.

Annonce:

Ingen sure miner
Inger Støjberg har torsdag morgen fået beskeden om, at hun fremover ikke skal skrive for Ekstra Bladet. Den tidligere minister var hverken sur eller bitter, da Ekstra Bladets journalist talte med hende over telefonen.

- Jeg har været ualmindelig glad for at skrive klummer i Ekstra Bladet, og jeg har nydt at skrive klummerne hver eneste uge. Jeg holder meget af at skrive, og jeg holder ikke op med at skrive, fordi jeg ikke længere skal skrive i Ekstra Bladet, siger Inger Støjberg.

For hende har det været særligt lærerigt at opleve Ekstra Bladet 'indefra'.

- Nu har jeg altid set Ekstra Bladet udefra, men det at få lov til at arbejde med faste klummer, det har givet en ny dimension for mig og et indblik i, hvordan Ekstra Bladet fungerer. Nu har jeg ikke været en del af den daglige gang, men jeg vil bare sige, at det har været en fornøjelse. Jeg har oplevet, at man har været engageret fra Ekstra Bladets side i at få det bedste ud af det, siger hun.

- Er du skuffet?

- Der er ingen sure miner herfra overhovedet. Det har været nogle dejlige måneder.

Annonce:

- Forstår du argumentet, at når du nu turnerer med Kristian Thulesen Dahl med budskabet om et nej til folkeafstemningen, så er der ikke plads til dig i Ekstra Bladets spalter?

- Hehe, jeg turnerer ikke, jeg sidder ved mit spisebord og kan ikke komme uden for huset, siger Inger Støjberg og bryder ud i grin.

- Det er enhver chefredaktørs ret at træffe den beslutning. Det er helt i orden, at han har det sådan. Alle mine klummer har været meget holdningsprægede, men sådan er det, og det er helt fint med mig, slutter Støjberg.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Vil Mette Frederiksen nogensinde ændre spørgsmålet på EU-stemmesedlen? Og har hun virkelig ingen magt over nogen borgere, som hun påstår? Hør mere i 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

De er åbenbart i fuldstændig chok - udmærket
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: