Inkassofirma skal inddrive stor SU-gæld i Norden

Kredinor skal inddrive gæld fra over 3500 skyldnere i Norden, som har en gæld på cirka 150 millioner kroner

SU-gæld fra skyldnere i Norden er stigende. Derfor har Gældsstyrelsen indgået en aftale med det private inkassofirma Kredinor om at inddrive den gæld.

Det skriver Gældsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Skylder man penge her i landet, så har vi en række værktøjer til at inddrive gælden. Men er du bosat i udlandet, så stopper vores bemyndigelse ved grænsen. Det betyder, at vi er afhængige af, at de enkelte landes nationale myndigheder hjælper os.

- Det gør de på mange områder, men vi har ikke en aftale på for eksempel SU-gæld. Derfor søger vi nu hjælp hos et privat inkassofirma, siger underdirektør i styrelsen Brian Breer Clausen i pressemeddelelsen.

Kredinor skal nu inddrive gæld fra over 3500 skyldnere i Norge, Sverige, Finland, Færøerne og Island, som tilsammen har en gæld på cirka 150 millioner kroner.

Det tal kan ifølge Gældsstyrelsen stige, hvis der kommer nye skyldnere til, eller hvis de nuværende skyldnere får mere gæld.

Gældsstyrelsen er en del af skatteforvaltningen under Skatteministeriet. Styrelsens kerneopgave er at sikre, at så mange som muligt betaler deres gæld til det offentlige, og at ny gæld forebygges.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere