Instagram-dans kan koste iransk teenager fængselsstraf

En 18-årig iransk teenager blev i sidste uge anholdt i sit hjemland, fordi hun lagde videoer af sig selv på de sociale medier, hvor hun danser

Maedeh Hozhabri er blevet anholdt, efter at hun har lagt en række videoer op af sig selv, hvor hun danser til iransk og vestlig musik (Video: Maedeh Hozhabri/Instagram)

Det er nok de færreste, der mener, at dans er en kriminel handling.

Det gør man dog i Iran, hvor man har en striks kodeks for, hvordan man opfører sig.

Maedeh Hojabri er røget i fængsel efter, at hun har postet flere videoer på sin populære Instagram-konto, hvor hun danser til iransk og vestlig musik i sit soveværelse.

Det skriver flere internationale medier inklusiv BBC og CNN.

Protesten spreder sig
Efterfølgende er Hojabris konto blevet blokeret, men hendes videoer lever videre på internettet under hashtagget #DancingIsNotACrime. Hendes anholdelse har ligeledes ført til et ramaskrig af support fra flere landsmænd, som har lagt lignende videoer op i solidaritet.

Efter anholdelsen indrømmede Maedeh Hojabri i et interview med iransk stats-tv, at hun var klar over, at de videoer, hun lagde ud på sin Instagram-konto var forbudt, oplyser nyhedsbureauet Islamic Republic News Agency, der drives af regeringen i Iran.

Maedeh Hojabris anholdelse er bare den seneste i en række kvinder, der overtræder Irans strenge sociale kodeks. I februar blev tusindvis af iranske kvinder arresteret, fordi de deltog i protester mod den lov, der tvinger dem til at bære tørklæde.

Hojabri, der ikke bærer tørklæder i sine dansevideoer, er ikke den eneste person, der er blevet anholdt for at danse. I 2014 blev seks personer anholdt, fordi de i en video på Youtube dansede til Pharrell Williams' sang 'Happy'.

De blev senere løsladt efter at forskellige humanitære organisationer lancerede en international kampagne mod deres arrest. Pharrell Williams var selv blandt støtterne.

- Jeg er meget vred og ked af, at Maedeh er smidt i fængsel, for hun har ikke gjort sig skyldig i noget som helst, siger Reihane Taravati, en af de dansere, som blev anholdt i 2014, til CNN.

Ifølge Ifølge Center for menneskerettigheder i Iran risikerer Maedeh Hojabri to måneder i fængsel eller op til 74 piskeslag.

Se også: USA: Assad-styret brænder ligene af tusindvis af fanger

Se også: Iraner får 15.000 kroner efter fem år i Sandholmlejren

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen