Intensivafdeling festede: 15 ansatte smittede

De varetager helbredet for de allermest syge og sårbare patienter, men derfor ville personalet ikke snydes for en julefrokost. Nu er 15 ansatte smittede med coronavirus. Afdelingen fandt det nødvendigt at 'omorganisere'

Det var magtpåliggende at feste for de ansatte på intensivafdelingen på Herlev Hospital, selvom smittetallene var på vej mod nye rekorder. Nu er mange af dem smittede. Foto: Jonas Olufson
Det var magtpåliggende at feste for de ansatte på intensivafdelingen på Herlev Hospital, selvom smittetallene var på vej mod nye rekorder. Nu er mange af dem smittede. Foto: Jonas Olufson
Følg Samfund

Sundhedspersonalet på intensivafdelingen på Herlev Hospital så tilsyneladende stort på de høje smittetal af corona i samfundet.

Nu er de selv en del af statistikken.

Det var tid til julefrokost, og festes skulle der for de ansatte på intensivafdelingen. Det selvom smittetallene er på himmelflugt, og deres dagligdag er at passe på de allermest syge i samfundet.

Det bekræfter Herlev Hospital over for Ekstra Bladet.

'Det er korrekt, at der i sidste uge har været i alt 15 ansatte fra intensivafsnittet på Herlev Hospital, som er testet positive for covid. Dele af personalet på afsnittet deltog 3. december i en julefrokost, som blev afholdt uden for hospitalet.

'Julefrokosten er afholdt, inden der generelt fremkom en opfordring fra myndighederne om at aflyse julefrokoster. Julefrokosten blev således afholdt i overensstemmelse med de daværende anbefalinger og restriktioner,' skriver Herlev Hospital, i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

Fuldt vaccineret
De ansatte havde taget deres forholdsregler, men om det er rettidig omhu at holde julefrokost i en tid, hvor smittetallene er rekordhøje, er blevet udeladt af svaret, Ekstra Bladet har fået fra Herlev Hospital.

De fulgte blot myndighedernes anbefalinger, fremgår det.

'Alle deltagere var fuldt færdigvaccinerede og havde også fået et 'tredje stik', ligesom alle deltagere var pcr-testet (med negativt svar), hvilket blev tjekket i døren.'

'Efter myndighedernes opfordring til at aflyse julefrokoster 8. december er hospitalets afdelinger blevet bedt om at efterkomme denne. Indtil da har det været hospitalets opfordring at følge myndighedernes retningslinjer, hvilket også er sket. Med ekstra forsigtighedsforanstaltninger som det kan ses,' lyder det videre fra Herlev Hospital.

Omorganiserede
Det store udbrud har også haft konsekvenser for afdelingen, der i sidste uge og over weekenden fandt det nødvendigt at omorganisere, da der er opstod akutte 'huller i vagtplanen'.

'Efter første medarbejder var testet positiv, blev der iværksat test af alle deltagere i julefrokosten. Dette afstedkom som ovenfor anført, at 15 medarbejdere var positive med covid-19.'

'Som det i øjeblikket ses på mange hospitaler, er hospitalets operationskapacitet i øjeblikket generelt nedsat (med ca. 20 procent) på grund af vakancer, sygdom og ferieafvikling efter sygeplejerskekonflikten. Der er vores vurdering at denne begivenhed ikke i sig selv har forværret dette billede,' skriver Herlev Hospital afslutningsvis.

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Bliv opdateret på de seneste coronatal her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag