Internetudbyders problemer fortsætter: 'Ja, det svækker bestemt på troværdigheden'

Eniig er fortsat ramt af store problemer, som gør, at flere Waoo-kunder blandt andet mangler internet, tv eller telefoni

Eniig er fortsat ramt af problemer, der gør, at flere kunder er uden tv, internet eller telefoni. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Eniig er fortsat ramt af problemer, der gør, at flere kunder er uden tv, internet eller telefoni. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Eniig har fået en kedelig start på 2020. En fejl på de interne systemer gør nemlig, at en række kunder er uden internet, tv eller telefoni.

Problemerne startede onsdag, hvor Eniig oplevede store problemer hele dagen. Og problemerne er endnu ikke løst.

Det oplyser Eniig på deres hjemmeside.

'Grundet en fejl i vores interne systemer oplever en del af vores kunder at de mangler enten deres Internet, tv eller telefoni Vi beklager fejlen og arbejde på højtryk for at løse problemet. Vi har i de forgangne 24 timer været ramt af flere forskellige fejl. I vores iver efter at give vores kunder en bedre hastighed må vi desværre sande, at den gode intention er blevet overskygget af, at hastigheden ikke er kommet ud til kunderne,' skriver Eniig, hvor de samtidig oplyser, at der ikke er tale om et hackerangreb.

Eniig oplyste onsdag til deres kunder, at de regnede med at have styr på problemerne inden for et par timer. Det skete dog ikke, og det beklager firmaet mange gange.

'Og ja, det svækker bestemt på troværdigheden, når det siges flere gange. Status er nu, at vi fortsat har et antal kunder, som er uden internet. I skrivende stund tester vi en mulig løsning på en håndfuld kunder. Vi beklager igen den manglende forbindelse,' lyder det fra Eniig.

Firmaet fortæller desuden, at de i øjeblikket er i gang med at udføre en test. Først derefter vil de have et bedre billede af, hvornår problemet er løst.

Gennem Eniig er det blandt andet muligt at få Waoo Fibernet, Waoo Smart Wi-Fi, tv-bokse, Waoo Viasat tv-pakker og fastnet- og mobiltelefoni.

50 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere