Interpol-topchef forsvundet: Nu afslører medie foruroligende nyt

Den internationale politiorganisation vil ikke kommentere sagen, og i Kina hersker der total tavshed

Interpols leder, Meng Hongwei, er meldt savnet (Video: AP)

Over hele verden stiger forundringen, fordi præsidenten for det internationale politisamarbejde Interpol, Meng Hongwei, tilsyneladende er forsvundet i sit hjemland Kina.

Sagen er topnyhed i mange internationale medier, men i Kina skriver hverken det engelsksprogede China Daily eller nyhedsbureau Xinhua fredag aften så meget som en linje om Meng.

112 - 5. okt. 2018 - kl. 13:24 Interpols leder er meldt savnet efter Kina-rejse

Det gør til gengæld mediet South China Morning Post, der har base i Hong Kong, den tidligere britiske kronkoloni, som nu er en del af Kina, men hvor der stadig hersker en vis pressefrihed.

Ifølge en unavngivet kilde, som det normalt velunderrettede medie har talt med, blev den 64-årige Interpol-præsident 'ført bort' til udspørgen af såkaldte disciplinære myndigheder.

Det skete straks, da han landede i sit hjemland i sidste uge, siger kilden. Det er uklart, hvor Meng bliver tilbageholdt, eller hvad det er, han skal afhøres om.

Iført kasket hilser Meng Hongwei, viceminister for offentlig sikkerhed, på kampklædt uropoliti under en øvelse i Bejing i maj 2014. Hans udnævnelse til Interpolchef fremkaldte protester fra menneskeretsgrupper. Foto: Imagechina/AP
Iført kasket hilser Meng Hongwei, viceminister for offentlig sikkerhed, på kampklædt uropoliti under en øvelse i Bejing i maj 2014. Hans udnævnelse til Interpolchef fremkaldte protester fra menneskeretsgrupper. Foto: Imagechina/AP

'En sag for relvante myndigheder'
Den mystiske forsvinden kom frem tidligere fredag, fordi Mengs kone torsdag aften meldte til det franske politi, at hun ikke har hørt fra sin mand i ti dage.

Interpols hovedkvarter ligger i Lyon, og politiet i byen oplyser nu, at man har indledt en efterforskning.

Selv kommer den internationale politiorganisation med følgende udtalelse:

- Interpol er bekendt med oplysninger i medierne i forbindelse med Interpol-præsident Meng Hongweis påståede forsvinden. Dette er en sag for relevante myndigheder i både Frankrig og Kina. Hovedkvarteret for Interpols generalsekretariat vil ikke kommentere yderligere.

Senere føjede Interpol til, at organisationen også er bekendt med artiklen i South China Morning Post, om at Meng sidder tilbageholdt i Kina. Heller ikke dette vil man kommentere.

Meng ses her til højre, da britiske prins Charles i maj besøgte hovedkvarteret i Lyon. Til venstre for Charles står tyskeren Jürgen Stock, Interpols Generalsekretær. Han styrer det daglige arbejde. Foto: Jeff Pachoud/AP
Meng ses her til højre, da britiske prins Charles i maj besøgte hovedkvarteret i Lyon. Til venstre for Charles står tyskeren Jürgen Stock, Interpols Generalsekretær. Han styrer det daglige arbejde. Foto: Jeff Pachoud/AP

Bestyrelsesformand
Meng blev valgt til Interpols præsident i november 2016 som den første kineser. Organisationen tæller politi fra 192 lande som medlemmer. Hans job beskrives som svarende til en slags bestyrelsesformand, mens en generalsekretær styrer organisationens daglige aktiviteter.

Ifølge AP talte Mengs hustru sidst med sin mand, da han forlod Frankrig. Nyhedsbureauet skriver også, at han skal være ankommet til Kina. Omvendt oplyser CNN, at Meng sidst blev set et sted udenfor Frankrig.

TV-kanalen skriver, at en talskvinde for politiet i Lyon ikke vil fortælle, om Meng skulle til Kina på embedsrejse.

Sikkert er imidlertid, at Interpol-præsidenten stadig har en officiel titel i det kinesiske magtapparat, hvor han har en lang karriere i politiet bag sig.

Se også: Dette billede bliver flittigt delt på nettet - men i Kina har de censureret det

Korruption og magtmisbrug
Siden 2004 har Meng været viceminister i ministeriet for offentlig sikkerhed, der styrer politiet. Denne titel har han stadig ifølge ministeriets hjemmeside, skriver South China Morning Post.

I denne position har han været i tæt kontakt med kinesiske ledere i sikkerhedsapparatet, en sektor der længe har været forbundet med korruption, manglende gennemsigtighed og krænkelser af menneskerettighederne, skriver AP.

Meng er medlem af det regerende kommunistpartiet, men mistede i april sin plads i centralkomiteen.

Der har aldrig været nogen offentlige anklager mod ham personligt, men Meng arbejdede sandsynligvis tæt sammen med tidligere sikkerhedschef og medlem af politbureauets såkaldte stående komite indenfor partiet, Zhou Yongkang, som nu er idømt livsvarigt fængsel for korruption, fortsætter AP.

Meng Hongwei på vej til talerstolen under Interpols verdenskongres i Singapore sidste år. Foto: Wong Maye-E/Ritzau Scanpix
Meng Hongwei på vej til talerstolen under Interpols verdenskongres i Singapore sidste år. Foto: Wong Maye-E/Ritzau Scanpix

Forsvinder i måneder
Kinas stærke mand, præsident og partichef Xi Jinping, fører en vedvarende kampagne mod korruption, og her er Zhou den foreløbig mest højtprofilerede figur, der blev ramt, skriver AP videre.

Se også: Ekspert: Præsident Xi har ryddet sine rivaler af banen

Embedsmænd under mistanke kan ofte forsvinde i månedsvis, mens partiorganer undersøger deres forhold. Under denne proces kommer der ingen oplysninger ud, og de mistænkte tilbydes ikke advokatbistand.

Ingen internationale medier har kunnet komme i kontakt med de kinesiske myndigheder. Fredag fejres helligdag landet.

Men på hjemmesiden for den såkaldte komite for disciplinær inspektion i kommunistpartiet står der intet om Meng.

93 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere