- Intet grundlag for corona-nedlukning

Konspirationsteoretikere og højrefløj mødtes på Rådshuspladsen for at kæmpe for frihed i coronakrise

Få kender svaret, men mange spurgte på Rådhuspladsen, om prisen på ét liv er blevet for høj i coronakrisen.

En ny frihedsbevægelse strømmede ind over Rådhuspladsen i København lørdag eftermiddag.

Hundredvis af tilhørerer havde i bidsk blæsevejr fået tilladelse til at trodse forsamlingsforbuddet for at demonstrere for friheden, som de mener er blevet dem uretmæssigt berøvet.

Demonstranterne var flankeret af den 58-årige læge, forfatter og debattør Vibeke Manniche, der atter efterlyser proportionalitet og videnskabelig dokumentation i regeringens vidtgående tiltag mod coronasmitte i Danmark.

- Jeg vil bare sige, at der har aldrig været grundlag for at lukke landet, og der er endnu mindre grundlag for at holde det lukket.

- Jeg har fulgt tallene fra dag et, og hvis du går ind og følger med, kan du se, at jeg havde ret i, at vi aldrig ville komme i den situation, som sundhedsvæsenet frygtede, siger hun.

Ligesom flere andre, Ekstra Bladet spørger, afviser hun, at den nuværende situation med lave smittetal skyldes, at man lukkede ned i tide.

- Det forbliver en gætteleg, og det er farligt for et land, siger Vibeke Manniche.

Mere skade end gavn
Det er sagens kerne - en kamp mod tilsidesættelsen af grundlovsfæstede frihedsrettigheder og et krav om mere åbenhed.

Fra talerstolen blev der stillet spørgsmålstegn ved tomme hospitaler og de få danske coronadøde, som blev sammenlignet antal døde i en hård influenzasæson.

Demonstration på Rådhuspladsen

1 af 5 
2 af 5  Foto: Anthon Unger
3 af 5  Foto: Anthon Unger
4 af 5  Foto: Anthon Unger
5 af 5  Foto: Anthon Unger

Anders, der ikke vil have sit efternavn frem i Ekstra Bladet, har medbragt sit hjemmelavede skilt, hvorpå han med røde blokbogstaver har skrevet ’Lockdown gør mere skade end gavn’.

- Man siger, at det skal nedsætte smittefare, men lige nu gør nedlukningen mere skade end gavn - se bare på de mange virksomheder, der lukker ned, de tusindvis af fyringer og raske mennesker, der bliver isoleret på et forkert grundlag, siger han.

Grundlovsstridigt
Som det også gør sig gældende for lignende demonstrationer i udlandet, finder man blandt frihedsforkæmperne på Rådhuspladsen både konspirationsteoretikere og den yderste højrefløj.

Således bliver der advaret mod 5G-internet og vacciner samt gjort reklame for de islamkritiske organisationer For Frihed og Dansk Samling.

- Folk holder af Danmark og elsker Danmark og ønsker at bevare Danmark. Resten af verden er ikke som Danmark. Det er ikke normalt, at man har den frihed, som man har i Danmark. Der er noget at kæmpe for, siger Morten Filipsen. Foto: Anthon Unger
- Folk holder af Danmark og elsker Danmark og ønsker at bevare Danmark. Resten af verden er ikke som Danmark. Det er ikke normalt, at man har den frihed, som man har i Danmark. Der er noget at kæmpe for, siger Morten Filipsen. Foto: Anthon Unger

Et sted i mængden står Morten Filipsen med Dannebrog hængende over skuldrene. Han spørger retorisk, om nedlukningen er prisen værd.

- Jeg kan se, at frihed ikke er noget, der er givet. Det er noget, man skal holde fast i, og man kan ikke forvente, at de 179 folkevalgte vil holde fast i den.

- Det er befolkningens opgave at holde fast i friheden i Danmark. Friheden skrider for tiden. Tag for eksempelvis forsamlingsforbuddet. Det er grundlovsstridigt, siger han.

1594 kommentarer
Vis kommentarer