Intet håb forude: Mere møg-vejr på vej

Vestenvind, med skyer, regn og lidt sol i weekenden

Arkivfoto: Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling

Efter en torsdag aften med byger og skybrud mange steder i landet tegner fredagen noget mere fredsommelig.

Tidligt fredag morgen oplyser DMI-meteorolog Henning Gisselø til Ekstra Bladet, at det fortsat regner på Bornholm.

- Men der er tale om de 'sidste byger' nu. Det er i denne omgang slut med skybruddene.

Ellers bliver fredag hovedsageligt tør med mange skyer. Temperaturerne er beherskede først på dagen. Fredag eftermiddag kommer der byger og solskin. I aften vil der være spredte byger og skyer. Temperaturerne vil ligge på 15-16 grader, oplyser Henning Gisselø.

Intet godt sommervejr på vej
Heller ikke i weekenden skal man satse på det helt store sommervejr.

- Der kommer en del vestenvind, skyer, regn og nogen sol. Så det bliver noget blandet. Temperaturerne vil være 15-20 grader. Så man kan ikke tale om nogen supersommer lige nu. I næste uge får vi lidt varme igen og risikoen for skybrud vokser. Der er ikke noget, der tyder på rigtig godt sommervejr og varme. Det ustadige vejr fortsætter ind i næste uge, oplyser Henning Gisselø til Ekstra Bladet.

Torsdag aften blev især Nordvestjylland ramt af skybrud.

DMI havde tidligt fredag morgen endnu ikke opgjort regn-mængderne fra aftenen og nattens kraftige regnvejr.

Kilde: DMI
Kilde: DMI
 

 

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere