Intet håb her: Russiske videnskabsfolk vil flygte

Russiske akademikere og forskere frygter at blive videnskabeligt isolerede og undersøger i stedet mulighederne for at få jobs i Vesten

Vladimir Putin er nu også ved at skubbe landets forskere fra sig. Foto: Ritzau Scanpix
Vladimir Putin er nu også ved at skubbe landets forskere fra sig. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Kort efter den russiske invasion af Ukraine havde professor John Duggan en Zoom-samtale med to af sine russiske research-partnere, da han pludselig fornemmede, at de blev ’usædvanligt stille og tøvende’.

Klimaforskeren opfattede, at de var nervøse for, at nogen ’kiggede dem over skulderen’.

Det fortæller han til The Guardian, der bringer historien om, at et stigende antal russiske forskere forsøger at finde en udvej til Vesten, fordi de frygter for fremtidens hjemlige forskningsklima.

Selv om kritik af det russiske styre og dets ageren er en stadig mere risikabel øvelse, som kan udløse op til 15 års fængsel, har de to været gradvist mere åbne overfor ham i senere samtaler, og Duggan fortæller, at de nu helt har opgivet håbet om at kunne fortsætte deres arbejde i Rusland.

Derfor søger de job-åbninger i udlandet.

Han fortæller også, at de to ’skammer sig over det, der sker i Ukraine’, og han er langt fra den eneste britiske videnskabsmand, der kan fortælle om den type oplevelser.

Desværre må de samme forskere dæmpe russernes forhåbninger om ledige positioner i Storbritanien. Der er nemlig langt mellem dem i øjeblikket.

Videnskabsminister George Freeman sagde forleden, at hans land ville følge EU’s beslutning om at kappe den slags bånd til russiske kolleger og lukke ned for bevillinger til projekter, der kan sammenkædes med den russiske stat.

Omvendt har den russiske regering forbudt landets videnskabsfolk at deltage i internationale konferencer eller publicere deres ting i internationale tidsskrifter.

Nogle har forsøgt at trodse det sidste forbud, men er så i stedet blevet afvist af vestlige modtagere af deres materiale.

Oxford kan ligesom mange andre universiteter i Vesten blive en magnet for russiske videnskabsfolk. Foto: Kirsty Wigglesworth
Oxford kan ligesom mange andre universiteter i Vesten blive en magnet for russiske videnskabsfolk. Foto: Kirsty Wigglesworth

Duggans universitet, som Guardian ikke nævner navnet på, fordi det har som topprioritet at huse ukrainske studerende, har også planer om at kunne gøre det samme for russere indenfor de retningslinjer, der udstikkes af regeringen.

Professoren siger til avisen, at ’mange russiske akademikere og researchere offentligt har kritiseret invasionen og dermed løbet en stor, personlig risiko’.

Generelt har videnskaben bestræbt sig på at være en globalt samlende faktor, men sådan føler man det ikke helt i Rusland lige nu.

- Jeg og mange af mine kolleger tror, at det ikke er muligt at forske isoleret. Men indenfor fysikken er det videnskabelige tidsskriftsystem nærmest dødt, siger Dr Alexander Nozik, fysiker ved Moscow Institute of Physics and Technology til Guardian.

Nozik fortæller, at såvel han som mange unge kolleger taler med kontakter i Europa om at have en ’backup plan’. Og han tilføjer, at ‘mange verdensklasse-forskere slet ikke er i stand til at arbejde, fordi de er så deprimerede’.

Miljøforsker og professor Erica Brewer siger til avisen, at hun frygter for sine russiske partneres skæbne, efter at de har udtalt sig kritisk.

- Jeg har modtaget ansøgninger fra to meget talentfulde russiske kolleger, som spørger om muligheden for at arbejde udenlands, og jeg har lagt følere ud. Lige nu er det dog ikke muligt, siger hun.

Også James Ryan, lektor i moderne russisk historie ved Cardiff University, beretter om kontakter fra russiske kolleger.

- Nogle af dem er allerede flygtet og har ingen intentioner om at vende hjem foreløbig, fortæller han.

Tusinder af russiske akademikere har underskrevet åbne breve, der fordømmer krigen. Avisen Troitsky Variant har skrevet, at der er samlet 8000 underskrifter.

The Guardian har også talt med en række andre forskere og forklarer i en fodnote, at man har undladt at identificere nogle af dem ved deres rette navn, mens de forsøger at flygter fra Rusland.

Putins atomknap: Kun de kan stoppe ham

Psykologer: Han er ikke rask

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Skal DR sende en korrespondent til Moskva, ligesom de har en i Ukraine? Det spørger vi DR om i ugens udgave af 'Q&Co'. Lyt med herunder eller i din podcast-app

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+