Da den kun dengang 19-årige Irina Dicusara ankom fra Republikken Moldova til Ny Ellebjerg Station, havde hun 700 kroner på lommen.
- Jeg havde besluttet, at jeg ville have et nyt liv og en ny fremtid. Derfor tog jeg den 50 timer lange tur med to tasker fra Chisinau til København. Jeg havde kun en adresse på en pige, som jeg kunne bo hos. Jeg kendte ingen heroppe, siger hun til Ekstra Bladet.
Muslimsk politiker stoppet i Netto: 'Få dig dog et arbejde'
I dag har hun boet i Danmark i knap fem år. Hun taler sproget, arbejder og har taget sig en uddannelse.
Men vejen har været lang og hård for den nu 24-årige kvinde. Hun har nemlig ikke ville tage imod penge fra staten.
- Da jeg ankom til Danmark, boede jeg hos en pige fra Rumænien på et værelse. Dagen efter jeg landede i Ny Ellebjerg, begyndte jeg at lede efter et job.
- Jeg startede med at være avis-omdeler om natten, og derefter fik jeg et job som rengøringsassistent. Jeg arbejdede fra syv til 15 på det ene job og fra 16 til midnat på det andet. Jeg havde to fuldtidsjob på samme tid, så jeg kunne tjene mine egne penge, fortæller Irina.
Jespers 13-årige datter konverterede til islam: - Jeg er bange for folk fordømmer hende
Har købt lejlighed
Mellem jobs sov hun på skiftende værelser rundt i København.
- Jeg boede på et tidspunkt sammen med en pakistansk kvinde på et lille værelse, hvor jeg sov på gulvet. Jeg fik dog efter et stykke tid mulighed for at flytte ud i et lille rækkehus i Ryparken, hvor jeg lejede et værelse, fortæller Irina.
To gange om ugen gik Irina på sprogskole, hvor hun lærte dansk. Hun tog samtidig en erhvervsuddanelse.
- To år og en måned efter jeg landede i København, købte jeg min toværelses ejerlejlighed i Vallensbæk. Og for nyligt har jeg også købt en helt ny bil, fortæller hun begejstret.
- Og jeg er desuden i gang med at lave min egen virksomhed, hvor jeg vil importere forskellige nødder og tørrede frugter fra Moldova til Danmark, siger hun.
Anahita blev tvunget til at bære tørklæde som barn: - Der bør sættes en aldersgrænse
Arbejd hårdt
Irina mener, at hendes historie skal være en inspiration, og at man ikke skal forvente at få alt betalt, når man som udlænding kommer til Danmark.
- Hvis du vil have det godt, så må du gøre noget selv. Jeg ville blive her og skabe mig et liv, og derfor måtte jeg også knokle, siger hun.
- Jeg tror, at hvis man har motivationen, så kommer man langt. Det danske sprog er svært, og det er ikke alle, der er lige gode til at lære sprog. Men så har folk nogle andre kompetencer, og det skal man udnytte, fortæller hun.
- Der er virkelig nogle, der udnytter systemet i stedet for at udvikle nogle færdigheder. Jeg så det som en form for respekt over for mit nye land, at jeg lærte sproget og arbejdede. Jeg skal jo ikke betale for hverken uddannelse eller lægehjælp. Jeg har fået tilbudt rigtig mange ting i Danmark, som jeg aldrig ville have fået i mit hjemland, siger hun.
- Hvorfor forventer folk at få hjælp fra staten i stedet for at gøre det selv, spørger Irina.
Deltag i debatten her på eb.dk fra 20-21. Du kan allerede nu stille dine spørgsmål til Irina.
