Irritation i test-kø: - Massehysteri

Mens solen banker ned , er ventetiden bragt ned ved testcenter ved lufthanven.

Coronatest i Københavns Lufthavn  Foto: Stine Tidsvilde
Coronatest i Københavns Lufthavn Foto: Stine Tidsvilde

Når skolerne mange steder starter i morgen er det til en hverdag, som stadig er stærkt præget af pandemien.

Men ingen steder er mere påvirket end luftfarten, som er ved at komme lidt op i gear efter den fuldstændige nedlukning i foråret.

Særligt lørdag var ventetiden på et par timer for ankomne til testcentret ved Kastrup Lufthavn.

Søndag var situationen en smule bedre, så rejsende som ønskede en covid-19-test, kom til efter cirka tre kvarters ventetid.

To af de ventende i køen er Jesper og Caroline Laustsen, som kom hjem fra Italien lørdag aften. På da værende tidspunkt var køen så lang, at de hurtigt kunne se, at de ikke kom til inden lukketid. Derfor er det komme igen søndag.

- Vi har skullet forklare os over for nogle folk i vores omgangskreds, hvorfor vi valgte at rejse ud denne sommer.

- Men vi var på en vingård fjernt fra større byer og mange mennesker. Og vi vandrede i bjergene, så vi var aldrig utrygge, forklarer Jesper Laustsen.

Flyrejsen gik smertefrit med SAS og KLM. Med mundbind og afstand følte de sig i gode hænder.

- Vi har ingen symptomer, men vil alligevel gerne have en test for en god ordens skyld, siger de.

Jesper og Caroline Laustsen Foto: Stine Tidsvilde
Jesper og Caroline Laustsen Foto: Stine Tidsvilde

Pilot Jens Martin Christensen er godt og grundigt træt af alt det hurlumhej omkring corona, siger han.

- Det er altså slut. Vi skal tilbage nu, siger han.

Han anerkender, at smittetallet går op, men ifølge de videnskabelige artikler han har læst, så mister virus sin styrke og farlighed.

- Det er altså et massehysteri. Selvfølgelig skal vi passe på de syge og svage. De skal beskyttes, men vi andre er altså ikke truet, mener han.

Jens Martin Christensen har valgt at lade sig teste, fordi han har været på en weekendtur til Gdansk i Polen. Og da han snart skal være sammen med sin svigermor, vil han gerne være på den sikre side.

Martin Christensen Foto: Stine Tidsvilde
Martin Christensen Foto: Stine Tidsvilde
 

Lisa Broberg bor tæt på lufthavnen. Derfor er hun kommet forbi testcentret, da hun helst ikke vil møde på job igen efter ferien med smitten i kroppen.

- Jeg vågnede med noget, som kan være symptomer, så derfor vil jeg gerne testes, så jeg kan give min arbejdsgiver besked, siger hun.

Det er varmt i køen. Og ventetiden er lang. Lise Broberg konstaterer:

- Det kan vel ikke rigtigt være anderledes.

Lisa Broberg  Foto: Stine Tidsvilde
Lisa Broberg Foto: Stine Tidsvilde

Samfund - 9. aug. 2020 - kl. 13:07 128 nye smittede

Se også: Corona kø-kaos

Se også: Vagter på plads: Corona-alarm på hospital

Se også: Al covid-19 mandskab til Aarhus

Oplysningerne viser, at nye 79 personer er smittet alene i Aarhus, hvor smitten nu er mest massiv.
Arkivfoto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix Samfund - 8. aug. 2020 - kl. 16:45 Hemmeligt corona-tal afsløret: 169 smittet siden i går

487 kommentarer
Vis kommentarer