Irsk folkefest i Danmark: Kendt skuespiller i fuldt firspring

Sækkepibe, kilt, et par liter øl og muligvis en krukke med guld. Det er opskriften på den perfekte Skt. Patricks dag. Det er ikke kun i Irland, hvor det er nationaldag, at den fejres, det blev den også i Danmark lørdag

Tom McEwan var klædt i grønt som Skt. Patrick. (Foto: Kenneth Meyer)
Tom McEwan var klædt i grønt som Skt. Patrick. (Foto: Kenneth Meyer)

Gaderne i det indre København er lørdagen igennem blevet malet grønne af feststemte mennesker for at fejre den irske nationaldag, Skt. Patricks dag.

Bare få minutter på gaden i det råkolde vejr, og man er ikke tvivl om, at det ikke er en dag som alle andre.

På Rådhuspladsen er folk med grønne hatte og kostumer stimlet sammen om en scene, hvor der blæses i sækkepiber af musikere i kilt.

Der bliver skålet til højre og venstre, og stemningen kommer helt op i det grønne felt, da den store dansk-britiske skuespiller Tom McEwan indtager scenen.

Skt. Patrick i forklædning
Tom McEwan, der i dagens anledning er klædt som selveste Skt. Patrick, er kæmpe tilhænger af dagen.

- Egentlig er jeg ikke irsk, selvom jeg har lidt irsk blod i årene. Men jeg har fået fortalt, at på dagen i dag er alle irske. Det er det, jeg elsker ved dagen, fortæller han til Ekstra Bladet.

Også det irske folk har en enorm plads i Tom McEwans hjerte.

- En stor del af min vennekreds er irske, og jeg har kun godt at sige om dem. De har en fantastisk humor, flot musik, dejligt temperament, og de er ikke bange for at grine ad sig selv. Det kan man lære meget af.

En folkefest
Skuespilleren er ikke alene om sin store kærlighed til den irske nationaldag.

- Den her dag er hellig for mig. Jeg er af irsk afstamning, så den giver mig følelsen af at være hjemme, og det er helt fantastisk, siger Signe Andersen, der står foran scenen med en Guinness i hånden.

Og når man siger Guinness, er man også næsten nødt til at sige Irland og Skt. Patricks dag. Det er dog ikke alle, der har den opfattelse.

- Jeg ved godt, at de fleste nok hælder en masse Guinness i sig en dag som i dag. Men jeg kan faktisk bedst lide en helt almindelig Carlsberg, siger Mia Madsen, inden hun bliver afbrudt af kæresten, der indskyder:

- Hun drikker det ikke endnu. Men det skal nok komme.

Se også: Irsk whiskey på Skt. Patricks dag

Fra Storbritannien til Danmark
Selvom Skt. Patriks dag er en helligdag i Irland, betyder det meget, at danskerne også har taget dagen til sig.

- Det er en fornøjelse at kunne fejre Stk. Patricks dag i Danmark. Det er en glædes dag, og dem skal vi have mange flere af, siger Tom McEwan.

I løbet dagen skal han, udover at være klædt ud som Skt. Patrick, føre et grønt optog gennem hovedstadens gader. Og til slut skal han selvfølgelig nyde en øl.

- Kilkenny er nok min foretrukne øl, men det kan da også godt være, at jeg skal have en Guinness.

Skt. Patricks dag er for fedt

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)
 

Bram Van Den Hoevel, 33 år, servicetekniker, Charlottenlund

- Jeg elsker bare den gode fest, der er, når det er Skt. Patricks dag. Man fejrer det jo kun en gang om året, så det er en smule eksotisk, når tiden kommer.

- Den irske stemning og selvfølgelig også den irske øl er bare for fed.

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)
 

Lars Harnæs, 32 år, butiksassistent, København V

- Dagen er en god anledning til at ses med en masse venner. Og så er det nemt samtidig at holde stor fest med en mange glade mennesker.

- Jeg håber, at jeg får en masse sjove minder ud af dagen. Vi skal ud og skabe os lidt og danse vildt.

- Selvom jeg elsker den irske stemning, så er min favorit-øl faktisk en Svaneke Classic

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)
 

Signe Andersen, 32 år, kontorelev, Vanløse

- Skt. Patricks giver mig en følelse af at være hjemme, og så er det samtidig bare helt vildt hyggeligt.

- Jeg skal drikke en masse Guinness, det er jo noget af det vigtigste ved dagen.

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)
 

Mia Madsen, 23 år, studerende, Aalborg

- Jeg er egentlig taget hertil med min kæreste og hans venner. Så det bliver nok en dag, hvor vi drikker og hygger en masse.

- De fleste vil nok drikke Guinness en dag som i dag, men min favorit er egentlig bare en almindelig Carlsberg.

77 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere