Annonce:
Annonce:

IS drevet ud af vigtig moské i Mosul: 'De håber, gud kommer og redder dem'

Efter irakiske styrkers indtagelse af den vigtige Grand a-Nuri-Moske udråbte den irakiske premierminister det til at være IS' endeligt. Men det er langt fra tilfældet, lyder det fra militæranalytiker

IS-krigere i den velkendte konvoj-formation på ladet af pick-up-trucks her set i det nordøstlige Syrien. Foto: AP
IS-krigere i den velkendte konvoj-formation på ladet af pick-up-trucks her set i det nordøstlige Syrien. Foto: AP
Annonce:
Følg Samfund

En vigtig symbolsk sejr kom i dag, da irakiske styrker endelig kunne indtage den 850 år gamle Grand a-Nuri-Moske i den irakiske storby Mosul, hvor IS' kalifat i 2014 blev udråbt.

Siden oktober 2016 har irakiske styrker kæmpet for at fordrive IS-krigere fra millionbyen og straks moskeen var indtaget, meddelte den irakiske premierminister, Haider al-Abadi, at det var dødsstødet til Islamisk Stat.

Det er dog en overdrivelse, mener Mikkel Storm Jensen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

- Det her er ikke enden på Islamisk Stat. De har stadig byen Raqqa og mindre lommer rundt omkring i Irak. Men det er klart, at det er en vigtig symbolsk sejr, fordi det var her, de udråbte kalifatet.

- Mosul har været omringet siden efteråret, og dermed har IS ikke kunne få ressourcer ud ad Mosul. Derfor har byen ikke haft nogen særlig betydning for resten af IS udover dens symbolik og prestige.

Annonce:

Mindre interessant
Symbolikken i tabet af Grand a-Nuri-Moske skal man dog ikke tro er betydningsløst.

- Det, der gjorde, at IS kunne sælge billetter, det var jo, at de havde noget, der lignede en stat. Det gjorde dem specielle. Når Raqqa (IS' hovedby i Syrien, red.) er faldet, formentlig inden for uger, så er de blot en terrororganisation, som vi kender Al Qaeda for eksempel, siger Mikkel Storm Jensen.

Om tabet af moskeen og den forventede fordrivelse af IS-krigere fra samtlige dele af Mosul inden for de kommende par uger vil føre til, at flere IS-krigere smider kalasjnikov'en og tager benene på nakken er svært at sige, mener Mikkel Storm Jensen.

- Fælles for de her krigere er jo, at de er desperate. For det første håber de, at gud kommer og redder dem, hvis bare de kæmper længe nok. At han vil forbarme sig over dem. Og for det andet håber de, at hvis de holder ud, så begynder de mange lande i koalitionen at slås med hinanden.

Annonce:

- Det var jo også derfor, at Nazityskland under anden verdenskrig blev ved med at kæmpe. Man håbede, at amerikanerne ville begynde at slås med Sovjetunionen. Men det er klart, at nogle af krigerne nok vil forsøge at flygte, men det er jo ikke sådan, at de alle vil tage mod Europa. Der er jo mange af IS-kæmperne, der er fra nordafrikanske lande, siger han.

Kort proces
Militæranalytikeren forventer, at det nu vil gå ganske hurtigt med at få indtaget IS' sidste højborg, Raqqa.

- Mosul var langt mere kompliceret, fordi byen er dobbelt så stor som København. Raqqa er derimod lidt mindre end Aarhus, og derfor er den langt lettere at indtage. Til gengæld vil irakerne ikke gå med ind i Syrien, så der er det op til Syrian Democratic Forces, der primært tæller kurdiske oprørsstyrker at bekæmpe IS. Og de har i modsætning til irakerne ikke tunge våben, men må forlade sig på luftstøtte fra den vestlige koalition, siger Mikkel Storm Jensen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: