Isabella har hævet sin børneopsparing for at redde efterskole

Ny efterskole har én uge til at finde 300.000 kroner, hvis eleverne skal starte til august

Skaf 700.000 kroner mere og få yderligere fire elever skrevet op.

Sådan lød kravet for nylig fra banken til ildsjælene bag Kvie Sø Efterskole i Ansager - ellers bliver Jyllands første efterskole kun for udviklingshæmmede unge ikke til noget.

Det skriver DR Syd.

Men allerede nu er mere end halvdelen af pengene fundet. Blandt andet på grundt af 16-årige Isabella Asmussen og hendes familie.

Isabella er udviklingshæmmet og skal begynde på Kvie Sø Efterskole efter sommerferien, så for at det fortsat kan blive til virkelighed, har familien Asmussen lånt efterskolen 100.000 kroner. 10.000 af dem har Isabella selv valgt at hæve fra sin børneopsparing.

I håb om at skaffe flere penge har Kvie Sø Efterskole lavet en låneforening, hvor man kan låne efterskolen pengene i en femårig periode – ligesom familien Asmussen har gjort.

- Det er vores datters fremtid. Da vi opdagede, at de manglede penge så vi det hele falde fra hinanden. Hun har glædet sig meget, og hun vil bliv enormt ked af det, hvis det ikke bliver til noget, siger han til DR Syd.

Med de sidste dages store lån fra private har skolen skaffet 2,3 millioner kroner og mangler nu kun 300.000 kroner samt fire elever for at få det nødvendige lån i banken, så skolen kan åbne dørene til august.

Kvie Sø Efterskole er en specialefterskole udelukkende for elever, der har særlige forudsætninger for at lære. Det kan blandt andet være læringsvanskeligheder, udviklingshæmning, Downs Syndrom og autisme.

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere