Isbjerget smeltede smagsdommere

Aarhusiansk boligbyggeri løber med international arkitekturpris. Også Næstved gør sig bemærket

Blandt mere end 3000 projekter nåede i alt fire danske bygninger at blive nomineret til årets bygning i en årlig konkurrence hos det ansete arkitekturmagasin Arch Daily.

Feltet var barberet ned til fem nominerede i 14 kategorier, før brugerne af hjemmesiden afgav de endelige stemmer.

Og aarhusianske Isbjerget endte med at stryge helt til tops i kategorien 'Boligbyggeri', hvor de var oppe imod Parkrand (Holland), One Central Park (Australien), Vitacon Itaim (Brasilien) og DM2 (Portugal).

Isbjerget i Aarhus Ø smeltede brugerne af Arch Daily. (Foto: Mikkel Frost/Cebra)
Isbjerget i Aarhus Ø smeltede brugerne af Arch Daily. (Foto: Mikkel Frost/Cebra)
 

Isbjerget er en del af de bynære havnearealer kaldet Aarhus Ø, som lige nu er under udvikling. Boligkomplekset stod færdig i 2013 og rummer 210 lejligheder på mellem 50 og 200 kvadratmeter.

Byggeriet er tegnet af et konsortium bestående af de to danske arkitektfirmaer Cobra og JDS Architects samt hollandske search og franske Louis Paillard.

I 2013 vandt Isbjerget prisen som verdens bedste boligbyggeri på den franske ejendomsmesse Mipim.

I alt 31.000 arkitekter og andre interesserede stemte i konkurrencen, hvor også kræftrådgivningscenteret Livsrum i Næstved strøg til tops - i kategorien 'Sundhedsarkitektur'.

Livsrum er tegnet af Effekt og placeret på Ringstedgade 71.

Kræftrådgivningscenteret Livsrum i Næstved vandt prisen for årets bedste 'Sundhedsarkitektur'. (Foto: EFFEKT Arkitekter)
Kræftrådgivningscenteret Livsrum i Næstved vandt prisen for årets bedste 'Sundhedsarkitektur'. (Foto: EFFEKT Arkitekter)

Børnehaven Forfatterhuset i 'De Gamles By' på indre Nørrebro var nomineret til årets 'Uddannelses-arkitektur', mens StreetDome i Haderslev varr nomineret til årets 'Sports-arkitektur. Begge projekter måtte dog se sig slået.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere