Iskold kaptajn lægger til i kæmpestorm

Kaptajnen havde ikke andet valg end at lade vind og bølger føre skibet til kaj

Se Tormod Karlsen få MS Nordnorge sikkert til kaj i Bodø Havn i klippet her. Video: Caters.

Den norske kaptajn Tormod Karlsen oplevede lidt af en udfordring, da han 21. januar skulle lægge til i Bodø Havn.

Karlsen stod bag roret på passagerskibet MS Nordnorge, som er et af adskillige skibe på 'Hurtigruten' mellem Bergen og Kirkenes.

I Bodø Havn var den norske kaptajn i fuld gang med sin indsejling, da det blæste kraftigt op til en vindstyrke på 30 meter i sekundet.

- Det var stille, da vi kom ind i havnen, men så kom der kraftige vindstød fra nordvest, fortæller kaptajn Tormod Karlsen til NRK.

På det tidspunkt havde skibet allerede kastet anker, og der var derfor tale om en 'point of no return'-situation, forklarer kaptajnen om den sjældne situation.

- Det er kun undtagelsesvis, vi lægger til kaj i sådan en vind.

- Vi måtte bare lade stå til og bruge motorerne for alt det, de var værd.

Du kan se hvordan Tormod Karlsen formåede at få MS Nordnorge sikkert til kaj i videoen ovenfor.

78 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere