Iskolde analytikere: Væn jer til det

Det danske aktiemarked åbnede med store kursfald efter en global nedtur i nat

Her fortæller Andreas Østerheden, der er investeringsstrateg i Nordea, om det store fald

 

Verden over er aktiekurverne knækket, men billedet af en børsmægler, der er ved at rive håret af sig selv, mens tårerne triller ned ad kinderne, er langt fra virkeligheden.

Ekstra Bladet har været på besøg hos Nordeas trading-floor, og her sad de slips-og kjoleklædte børsmæglere iskoldt og fulgte udviklingen. Der var ingen panik eller skrig, blot et køligt overblik over det blødende aktiemarked.

Analysechef for Nordea, Niels From, fortæller om en morgen præget af en ophøjet ro trods blodrøde tal.

- Ingen råbte og skreg, men man kan godt mærke, at telefonerne ringer lidt mere og koncentrationen stiger, når markedet ser sådan ud.

 Se også: Aktiemarkedet i krise: Største fald i flere år

Chokeret chef


Selvom analysechefen er en garvet aktiekender, kan han stadig blive overrasket over markedets luner.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg havde forudset, at tallene ville være så røde i dag.

Allerede klokken 12 var faldet aftaget og udgjorde cirka 1,7 procent, men hvis de danske aktier ender i rødt, bliver det den syvende dag i træk med røde tal.

Se også: Aktiepanik rammer Danmark: Store aktier styrtdykker

Ingen krise på vej
Det kan lede tankerne tilbage til finanskrisen, når markedet bløder, men Niels From understreger, at markedet ikke er på vej i krise.

- Danskerne skal ikke lægge deres økonomi om på grund af det her, men man skal vænne sig til, at aktierne ikke kun stiger, siger chefanalytikeren.

På Nordeas trading-floor ruller graferne fortsat over skærmene, men ingen af de cirka 400 børsmæglere ryster på hånden.

Se også: Sydbank: Det ligner begyndelsen på en mindre aktiekorrektion

Det er ikke kun aktiehajer og børsmæglere, der mærker det, når aktierne falder eller stiger. Danskerne handler også aktier og derfor har det stor betydning, når det danske C25-indeks for syvende dag i træk lyser rødt.

Derfor har Ekstra Bladet været på gaden for at snakke med danskere, der har aktier.

Måske skal jeg være mere forsigtig

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Martin Knudsen, Entertainer

Hvordan er du blevet påvirket af kursfaldet?

- Jeg har fulgt med helt fra i går, da der kom tal fra USA. Her til morgen, kunne jeg heldigvis se, at det ikke var så voldsomt herhjemme, men det er meget spændende. Jeg blev ret bekymret, da jeg hørte om det, når det er første gang siden krisen, der har været sådan et dyk.

Vil du fremover ændre adfærd i forhold til dine aktier?

- Det har jo gået godt i mange år, men måske skal jeg være lidt forsigtig

Pensionskasserne styrer det

Emilie Fity, arbejder med udviklingsbistand

Hvordan er du blevet påvirket af kursfaldet her til morgen?

- Jeg er ikke blevet påvirket, så vidt jeg ved. Det er min pensionskasse, der styrer mine aktier.

Hvad tænkte du, da du hørte om det?

- Ikke det helt store, men jeg har heller ikke sat mig så meget ind i det.

Har du tænkt dig at ændre adfærd i forhold til dine aktier i fremtiden?

- Jeg vil stadig lade min pensionskasse styre det, men jeg tror, jeg vil sætte mig ned og se på, hvilke konsekvenser, det har, når der kommer sådan et dyk.

Det har jeg ikke sat mig ind i

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Susanne Tarp, Livredder

Er du blevet påvirket af kursfaldet her til morgen?

- Jeg tror det ikke, jeg har ikke sat mig helt ind i, hvilke aktier det drejer sig om.

Vil du fremover ændre adfærd i forhold til dine aktier i?

- Mine aktier er bare nogen, jeg har købt, som står og samler renter, så jeg tror ikke, jeg vil gøre noget nu.

Bekymrer mig ikke

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Niclas Randgaard, Studerende

Er du blevet påvirket af kursfaldet her til morgen?

- Overhovedet ikke, jeg har faktisk ikke hørt om det før nu.

Vil du ændre din adfærd i forhold til dine aktier?

- Nej. Det bekymrer mig faktisk ikke.

 

 

29 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere