Iskolde overfor politiet: Hundredvis af danskere trodser forbud

I flere af landets største byer har politiet oplevet problemer med borgere, der har bevæget sig ud på isen uden kommunens tilladelse

Både lørdag eftermiddag og søndag gik folk rundt på isen på søerne i København. TV: Kenneth Meyer

Kulde, sne og vintervejr har hærget Danmark den seneste uge. Det har fået flere søer rundt om i landet til at fryse til, og derfor har mange danskere udnyttet muligheden til at skøjte og gå ture på de tilfrosne søer.

Men det vækker stor frustration hos politiet, fordi kommunerne, der står for at godkende isen, endnu ikke har givet tilladelse til at åbne de såkaldte skøjtesøer. Isen skal nemlig være minimum 16 centimeter tyk, før kommunen giver tilladelse til, at man må bevæge sig ud på søerne.

Et af de steder, hvor store skare af folk har været en tur på isen er på Peblinge Sø i det indre København. Her har politiet gentagne gange forsøgt at kalde folk ind på land, men det har ikke hjulpet, fortæller Michael Andersen, som er vagtchef hos Københavns Politi:

- Kommunen har sat forbudsskilte op. Vi er gået til pressen, vi har tweetet, og vi har været dernede for at få folk ind de sidste tre dage, så vi føler, at vi har gjort, hvad vi kunne.

Han forklarer, at politiet føler sig magtesløse over situationen, fordi man frygter flere potentielle ulykker som den, der indtraf natten til lørdag, hvor en mand faldt gennem isen:

- Vi har fortalt, at isen ikke er sikker. Lige nu er den 11 centimeter, så der er et godt stykke op til de 16 centimeter, som er krævet. Når der så står tusind mennesker derude, og den først knækker, så ved vi jo alle, hvad der sker.

I Århus skete det samme natten til lørdag for en kvinde ved lystbådehavnen. Det medførte, at Østjyllands Politi har været nødt til at fraråde folk at træde ud på isen, fordi de også har modtaget flere anmeldelser om folk på de tilfrosne søer i løbet af weekenden.

Michael Andersen understreger, at det modsat manges overbevisning faktisk er ulovligt at gå ud på isen uden kommunes tilladelse:

- Det er ulovligt, men vi kan jo ikke udskrive bøder til tusind mennesker. VI har forsøgt at kalde folk ind fra isen, men det hjælper ingenting. To minutter efter, vi er kørt, vader de jo bare ud og danser på isen igen.

Vagtchefen oplyser, at det koster omkring tusind kroner, hvis man betræder isen, uden at kommunen har givet tilladelse. 

Ifølge DMI vil søerne allerede begynde at tø op igen tirsdag, hvor temperaturen i løbet af dagtimerne vil snige sig op på fem plusgrader.

 

***

- Alle de andre gør det jo

47-årige Annette Overby havde taget sin søn, Benjamin, med ud for at skøjte. Foto: FLINDT PEDERSEN RASMUS
47-årige Annette Overby havde taget sin søn, Benjamin, med ud for at skøjte. Foto: FLINDT PEDERSEN RASMUS

- Hvorfor er I gået ud på isen, når det ikke er tilladt endnu?

- Det er så sjældent, man kan skøjte i Danmark, så det er med at udnytte chancen, når den er der. Lige nu er der ikke mange muligheder for at skøjte i København. Skøjtebanen ude på genforeningspladsen er ikke åben, og da vi så kørte her forbi, kunne vi se, at der var mange mennesker ude på isen, og derfor valgte vi at gøre det her.

- Er de 16 centimeter, som kommunen har gjort til minimumstykkelsen på isen så sat for højt, når så mange mennesker kan færdes på søen uden problemer?

- Ja det synes jeg er alt for meget. Alle her kan se, at der ikke er nogen problemer med at færdes på isen. Derfor ville vi også tage ud og skøjte igen, selvom der ikke er givet tilladelse til det. Hvis man skal vente på, at isen er tyk nok, før kommunen giver tilladelse, så når det jo at blive tøvejr igen.

Artikel fortsætter under billedet ...

35-årige Jabob Pedersen og konen Loreto Maldonado var cyklet forbi Peblinge Sø, da de besluttede sig for at gå ud på isen. Foto: FLINDT PEDERSEN RASMUS
35-årige Jabob Pedersen og konen Loreto Maldonado var cyklet forbi Peblinge Sø, da de besluttede sig for at gå ud på isen. Foto: FLINDT PEDERSEN RASMUS
 

- Hvorfor er I gået ud på isen, når det ikke er tilladt endnu?

- Vi kom bare forbi på en cykeltur, da vi så folk på søen. Men umiddelbart tænkte vi kun på, om det var tilladt at gå på isen, da vi kom, men ellers har jeg ikke haft nogle overvejelser omkring det.

- Men er det ikke en unødvendig dum risiko at løbe, når isen ikke er tyk nok?

- Når man ikke ser et skilt, tror man jo, at det er tilladt. Der var jo andre på isen, og den ser forholdsvis tyk ud. Det kan naturligvis være farligt, men det er så en chance, vi tager, for det virker ret harmløst.

Artikel fortsætter under billedet ...

32-årige Mikkel Christensen havde lige skudt genvej over isen, da Ekstra Bladet fangede ham på bredden. Foto: FLINDT PEDERSEN RASMUS
32-årige Mikkel Christensen havde lige skudt genvej over isen, da Ekstra Bladet fangede ham på bredden. Foto: FLINDT PEDERSEN RASMUS
 

- Hvorfor er du gået ud på isen, når det ikke er tilladt endnu?

- Jeg havde travlt, så det var hurtigere at gå over søen, når alle andre også gør det alligevel. Da jeg kunne se så mange på isen, tænkte jeg, at det måtte være sikkert.

Tænker du ikke over, at det kan gå virkelig galt, hvis du faldt gennem isen?

Jeg tænkte ikke over, om det er forbudt, men jeg kan faktisk godt se, at der er enkelte steder, hvor der er huller. Men derudover strejfede tanken mig, at der nok ikke er særlig dybt, så jeg ville ikke drukne, hvis jeg faldt gennem isen. Jeg vil også gå den samme vej, når jeg skal hjem igen.

Artikel fortsætter under billedet ...

Kasper Christoffersen på 18 år og Clara Marott Schelde på 17 år var ude og lufte hunden på Peblinge Sø. Foto: FLINDT PEDERSEN RASMUS
Kasper Christoffersen på 18 år og Clara Marott Schelde på 17 år var ude og lufte hunden på Peblinge Sø. Foto: FLINDT PEDERSEN RASMUS

Artikel fortsætter under billedet ...

- Hvorfor er I gået ud på isen, når det ikke er tilladt endnu?

- Jeg har boet her i området i ti år, hvor isen flere gange har været ligesom den er nu, så jeg tror bare, at man kan se, at isen er robust nok. Der er selvfølgelig steder, hvor den ikke er sikker, men der holder man sig fra, siger Clara Marott Schelde.

- Men hvordan kan I føle jer sikre på, at der ikke sker noget, når isen ikke er godkendt, og der samtidigt går så mange mennesker rundt på søen?

- Vi gik bare ud på isen, fordi vi så, at der var andre herude. Vi har ikke tænkt over, at kommunen ikke har givet tilladelse til det, fordi vi ved, at man kan bunde, hvis man falder igennem, fortæller Kasper Christoffersen.

 

 

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere