Iskoldt søgsmål: Kræver 32 millioner af Starbucks for halvfyldt glas

Amerikanske Stacy Pincus føler sig snydt

Vildleder Starbucks kunderne ved at komme store mængder is i glassene? (Foto: PR Foto)
Vildleder Starbucks kunderne ved at komme store mængder is i glassene? (Foto: PR Foto)

Starbucks er mest kendt for deres varme drikke, men også når det kommer til iskolde tørstslukkere, kan kaffe-kæden være behjælpelig.

En kvinde ved navn Stacy Pincus mener dog at Starbucks er lige lovlige nærige, når det kommer til indholdet af de kolde serveringer. Hun har sagsøgt kæden for ikke mindre end fem millioner dollars - godt 32 millioner kroner - fordi hun mener Starbucks snyder kunderne.

Kæden reklamerer med hvor meget læskedrik der er i glassene med de kolde drikke - eks. 0.5 liter - men ifølge Stacy Puncus får kunderne kun halvdelen, fordi glasset fyldes med isterninger.

'Skåret ind til benet, så vildleder Starbucks kunderne. Det de reklamerer med er i virkeligheden størrelsen på glasset og ikke den mængde væske, som kunderne tror de køber', hedder det i søgsmålet.

Ifølge Starbucks er isterninger en naturlig del af indholdet i en læskedrik og derfor mener de at søgsmålet er grundløst. Kæden siger til TMZ at man desuden altid er klar til at lave en drik om, hvis kunden kræver det.

Stacy Pincus er klar til at repræsentere alle de kunder, der har købt en kold læskedrik hos Starbucks gennem de sidste ti år.

Det vides endnu ikke hvornår sagen kommer for retten.

Starbucks er ikke den eneste kæde, der jævnligt sagsøges. McDonalds kom i mozarella-modvind og blev sagsøgt for 34 millioner kroner.

61 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere