Islamisk Stat dræber mindst 20 i angreb mod moské i Yemen

Selvmordsbombemand dræbte folk på vej ud af moské. Da andre samlede sig for at hjælpe, sprang endnu en bombe

Følg Samfund

Mindst 20 mennesker meldes onsdag aften dræbt i et dobbelt selvmordsbombeangreb mod en moské i den nordlige del af Yemens hovedstad Sanaa.

Det oplyser læger til nyhedsbureauet AFP.

Medier, der er styret af Houthi-bevægelsen, sætter dødstallet til 28.

Islamisk Stats gren i Yemen har taget skylden for de to bombeangreb, skriver den sunniislamistiske militante gruppe i en meddelelse på Twitter.

Øjenvidner fortæller til nyhedsbureauet, at en mand med et selvmordsbælte spændt om livet dræbte troende, der var på vej ud af moskéen efter aftenbønnen.

Da andre ankom til moskéen for at hjælpe de sårede, kørte yderligere en gerningsmand frem til moskéen i en bil pakket med sprængstoffer og bragte bilbomben til sprængning, siger indbyggere i området.

En talsmand for det Houthi-kontrollerede sundhedsministerium siger, at dødstallet kan stige yderligere.

Houthierne tog kontrol med hovedstaden Sanaa for et år siden.

En blodig borgerkrig har raset i Yemen siden marts, hvor en koalition med Saudi-Arabien i spidsen begyndte at angribe de shiamuslimske Houthi-oprørere fra luften. Det sker i et forsøg på at bremse den iranskstøttede milits og hjælpe til med at få genindsat regeringen.

Tidligere på dagen blev to Røde Kors-medarbejdere dræbt af en ukendt gerningsmand i det nordlige Yemen, oplyser hjælpeorganisationen. Det er sjældent, at de humanitære organisationers medarbejdere er kommet under angreb i Yemens konflikt.

I alt er flere end 4500 mennesker dræbt under krigen i Yemen.

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.