Der venter svære regeringsforhandlinger i det islandske parlament, Altinget, efter lørdagens valg.

Landets største parti, Selvstændighedspartiet, der gik lidt frem og i alt fik 29 procent af stemmerne, vil nu forsøge at danne en regering.

Søndag formiddag er alle stemmerne talt op, og der er ingen koalition, som samlet kan mønstre et flertal i parlamentet, der har 63 medlemmer.

Selvstændighedspartiets formand, Bjarni Benediktsson, fortrækker at danne en trepartiregering, men han vil endnu ikke komme ind på, hvem han vil forsøge at danne regering med, oplyser nyhedsbureauet Reuters.

Valgets store overraskelse var dog det ringe valgresultat for Piratpartiet, der nu er det tredjestørste på Island med 14,5 procent af stemmerne. I meningsmålinger op til valget, lå partiet til at blive noget større.

Piratpartiets stifter og frontfigur, Birgitta Jónsdóttir, ser sig selv som poetiker - en sammentrækning af poet og politiker.

Blandt Piratpartiets mærkesager er mere direkte demokrati.

Islændinge skal kunne foreslå lovgivning over internettet, og der skal være flere folkeafstemninger, mener Piratpartiet.

Det etablerede system skal "hackes" og helt grundlæggende ændres. Det budskab har stor appel hos særligt de unge.

195.200 islændere stemte ved valget.

Valgdeltagelsen ligger dermed på 79,2 procent og er historisk lav. Ved det seneste parlamentsvalg i 2013 mødte 81,4 procent af de islandske vælgere op.

Folks tillid til politikere generelt og hele det finansielle system i særdeleshed led et knæk med finanskrisen i 2008, der ramte Island med stor kraft.

Det blev ikke bedre, da blandt andre daværende statsminister Sigmundur David Gunnlaugsson i år blev afsløret i Panama-papirerne - mistænkt for skattesnyd.

Valget kom et halvt år før tid, da Gunnlaugsson gik af på grund af sagen om blandt andet skattely i Panama.