Annonce:
Annonce:

Israel: Vi filmede sultestrejkende leder spise

Optagelser af fængslet palæstinensisk leder, der spiser under sultestrejke, er falske, hævder hans hustru

Annonce:
Følg Samfund

De israelske fængselsmyndigheder har lagt en video ud på internettet, som angiveligt viser en fængslet palæstinensisk leder, Marwan Barghouti, spise, mens han står i spidsen for en sultestrejke blandt hundreder af fanger.

Fadwa Barghouti, hustru til den fængslede leder, hævder, at de israelske optagelser er falske. De har, mener hun, til formål at nedbryde palæstinensiske fangers moral, efter at over 1000 palæstinensere i israelske fængsler sluttede op om Barghouti, da han 17. april begyndte at nægte at tage føde til sig.

Fangerne har udsendt en liste med krav til fængslernes ledere. Her kræver de øget lægetilsyn, familiebesøg og mere værdige forhold i deres celler.

Videoen med Barghouti, der er blevet offentliggjort af forskellige medier, viser ham angiveligt spise kager. Optagelserne er fra perioden 27. april-5. maj ifølge de israelske fængselsmyndigheder.

Barghouti er et højtstående medlem af den palæstinensiske præsident, Mahmud Abbas' Fatah-parti. Han nyder stor popularitet blandt palæstinenserne. Han er idømt fem gange livsvarigt fængsel for den rolle, som han spillede under den anden palæstinensiske Intifada eller opstand.

Barghouti er ifølge sin hustru sat i isolationscelle 22 gange, efter at han blev fængslet.

Den israelske minister med ansvar for landets interne sikkerhed, Gilad Erdan, fordømmer, hvad han kalder "Barghoutis politiske kalkulationer".

De israelske myndigheder siger, at 894 palæstinensiske fanger fortsætter deres sultestrejke.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Se beskederne

Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: