IT-firma frygter hacker-angreb: Tusindvis af danskere udelukket fra lægeoplysninger

Der er fortsat stor usikkerhed om, hvorvidt tusindvis af danskeres følsomme patientdata er blevet hacket. Er de det, kan folkene bag hacket have fået adgang til oplysninger om tusindvis af danskeres medicinforbrug

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Følg Samfund

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Der er fortsat stor usikkerhed om, hvorvidt it-systemet Ganglion, der blandt andet bruges til at administrere tusindvis af danskeres recepter på medicin, er blevet hacket.

Ganglion benyttes af 85 lægeklinikker og 46 speciallægeklinikker.

Foruden oplysninger om danskernes medicinforbrug giver systemet også adgang til lægejournaler, cpr-numre, recepter, vaccinationer og meget mere.

Aktivist skaber panik
Medicin-panikken kommer, efter den danske internetaktivist Torben Andersen lørdag delte et opslag på Facebook.

Her på påstår han, at de meget følsomme data ligger frit tilgængelige på nettet, hvis man er i besiddelse af en smule teknologisk snilde.

Samtidig insinuerede internetaktivisten, at politikeren Astrid Krag i en årrække skulle have taget en bestemt type medicin.

Undersøger stort læge-læk: Toppolitiker hængt ud som syg

Ved ikke, hvad der er sket
I it-firmaet Aver & Lauritzen, der står bag udviklingen og driften af Ganglion, har siden det mulige hack blev opdaget lørdag, arbejdet på højtryk for at løse et eventuelt sikkerhedsbrist.

Det oplyser teknisk direktør Jens Christian Lauritzen til Ekstra Bladet.

- Vi er opmærksomme på problemet og arbejder på højtryk på at finde ud af, hvad de har lavet og hvad der er sket, så vi kan sikre alle de personfølsomme data. Journaler og lignende, siger Jens Christian Lauritzen.

- Vi tager alle de forholdsregler vi kan. Vi har haft klinikkerne afkoblet fra de mulige hackere og adgangen til systemet fra borgerne er fortsat lukket ned. Vi ved ikke, om de har fået fat i fortrolige data, men det ser ikke sådan ud.

Server tømt for oplysninger
Han forklarer, at meget tyder på, at der er blevet hentet data fra en Ganglion-server, der har været offentlig tilgængelig.

- Der er tale om registerdata. Der ligger ikke nogen hemmelige data på den server, siger Jens Christian Lauritzen.

- Vi fortsætter arbejdet. Vi er i alarmberedskab. Vi vil hellere lukke noget ned end at risikere data kommer ud, siger Jens Christian Lauritzen.

It-firmaet Aver & Lauritzen oplyser i en pressemeddelelse, at borgernes adgang til oplysninger via Ganglion fortsat er lukket efter mistanken om et sikkerhedsbrist.

Borgernes adgang forventes genåbnet i løbet af denne uge.

Oplysninger værdifulde med onde hensigter
I sammenslutningen af læger og patienter under navnet Patientdataforeningen følger man situationen nøje.

Her har formand, Thomas Birk Kristiansen, haft kontakt med flere it-specialister, der fra sidelinjen har givet deres besyv med om situationens alvor.

Men heller ikke her er man vidende om hvorvidt hacket rent faktisk har været en realitet

Men skulle tusindvis af danskeres oplysninger været kommet de forkerte personer i hænde, er det et alvorligt problem, siger læge og formand Thomas Birk Kristiansen.

- Hvis man vil chikanere eller genere folk, kan de her oplysninger være værdifulde. Hvis man sidder i en valgkamp eller jobsamtale, kan det godt være, man ikke er interesseret i at dele sine sundhedsoplysninger med offentligheden, siger Thomas Birk Kristiansen til Ekstra Bladet.

Han peger på den nyligt overståede præsidentvalgkamp, hvor Hillary Clintons helbred i en periode fyldte meget i debatten.

- Når man går til læge skal man kunne regne med, at det der bliver sagt der er hemmeligt, siger formanden for Patientdataforeningen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+