IT-koks er blevet rettet op: Lønnen er gået ind

IT-kaos tidligere hos Bankernes EDB Central er nu blevet rettet op, og alle lønoverførsler er gået ind

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Lønnen er kommet! De mange danskere der tidligere på dagen manglede deres løn, har nu fået den.

Det skriver DR.

Løn, uddannelsesstøtte og pension har været forsinket på grund af et it-koks i nat hos Nationalbanken. Herefter var det hos Bankernes EDB Central at en manuel fejl var skyld i, at mange danskere måtte vente med at få deres løn.

- Det er der nu rettet op på, det oplyser Simon Gabrielsen, der er direktør for Kommunikation og Sekretariat hos pengeinstitutternes it-partner BEC (Bankernes EDB Central).

- Der er en række overførsler, som var forsinket i morges. De er nu gået igennem kl.17.58 i dag. Der kan være nogle enkelte, der ikke har fået deres penge, men det vil så ikke være lønoverførsler.

Nationalbanken havde natten til fredag problemer med sit it-system. Problemet syntes løst fredag morgen. Men så er der opstået en følgefejl. Fejlen skyldtes ifølge Simon Gabrielsen en manuel fejl, hvor en alarm ikke blev udløst.

- Vi er kede af fejlen, og vi undersøger alle de muligheder der er, for at vi kan få de penge overført, vi ligger inde med, som skal sendes andre steder hen, siger Simon Gabrielsen.

DR har været i kontakt med 100 personer, som fortsat venter på at få løn. Fra Spar Nord oplyses det, at cirka 1000 bankkunder er berørt af it-fejlen.

BEC leverer it-løsninger til en række danske banker. Det er derfor alene kunder i disse banker, som risikerer at måtte vente på løn indtil på mandag.

Men da BEC også har betalinger, som endnu ikke er blevet overført til de andre bank-it-leverandører, kan personer, der ikke er kunde i et af de pengeinstitutter, som BEC driver it for, være ramt.

Er du en af de berørte, som vil have svært ved at klare dig indtil på mandag, så hører Ekstra Bladet gerne fra dig.

Opdateres...

479 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere