Fra 1. januar er det slut med at reklamere for gambling og betting i de italienske medier.
Det har den italienske regering nemlig vedtaget.
Det skriver flere medier inklusiv DR og Il Messaggero.
- Vi bliver det første land i Europa til at sige stop for reklamer for hasardspil, sagde vicepremierminister og minister for økonomi, arbejde og socialpolitik Luigi de Maio, der også er partileder for Femstjernebevægelsen, ifølge DR.
Rammer sportsklubber
Men det er ikke kun medierne, der mister reklameindtægter fra spilleudbyderne. De italienske sportsklubber må heller ikke længere indgå sponsoraftaler med spiludbydere eller lotterier.
Flere af landets bedste og største klubber har i øjeblikket aftaler med online spillefirmaer, og derfor er den nye lov heller ikke gået ubemærket hen.
Til Il Messaggero. fortæller præsidenten for fodboldklubben Genoa, Enrico Preziosi, at beslutningen kan få store konsekvenser for de italienske klubber, mens Chefen for Bologna F.C., Claudio Fenucci kalder forbuddet for vanvid.
Ifølge Claudio Fenucci så mister de italienske klubber op mod 100 millioner euro (746,636 millioner danske kroner) i mistede sponsorindtægter. I Rom frygter direktøren for fodboldklubben Roma, Mauro Baldissoni, at de manglende sponsorindtægter vil sætte italiensk fodbold tilbage i forhold til andre internationale klubber.
Vil bekæmpe spilafhængihed
I juli fremsatte regeringens sit lovforslag i en del af en større lovpakke, der går under navnet 'værdighedsdekretet'. Heri fremgår det, at baggrunden for at forbuddet er, at dæmme op for antallet af spilafhængige, som i følge en rapport fra 2015 anslås at være på omkring 1,3 millioner.
- Spilbranchen er blevet for stor. Det går ud over folks helbred og værdighed, siger premierministe Luigi di Maio ifølge DR.
Straffen for at bryde reklameforbuddet kan koste op til 375.000 kroner i bøder. De penge vil gå til at helbrede spilafhængighed.
Dansk forbud ikke på trapperne
Centerleder i Center For Ludomani, Michael Bay Jørsel vurderer over for DR, at forbuddet vil have en gavnlig effekt på de mange spilafhængige italienere:
- For de mennesker, der har eller har haft et spillemæssigt problem, er reklamerne en rigtig, rigtig dårlig cocktail. Mange spillere og pårørende siger til os, at de ikke kan forstå, at der fortsat kan være reklamer for spil.
Michael Bay Jørsel mener dog ikke, at Danmark bør gøre som Italien og lukke for spilreklamer. I stedet peger han på, at spilbranchen selv er i gang med at se på, om reklamer for spil skal begrænses, og det vil han give dem arbejdsro til, siger han til DR.
Danske Spil kimes ned: Hvorfor har I givet mig penge?
Millionærerne Aase og Leifs rådgiver: Jeg har aldrig oplevet noget lignende