EssilorLuxotticas formand, Leonardo Del Vecchio, er død. Han blev 87 år gammel.
Det oplyser hans firma mandag ifølge Reuters.
'EssilorLuxottica meddeler desværre i dag, at vores formand er gået bort,' lyder det fra gruppen i en erklæring, der tilføjer, at bestyrelsen vil mødes for at 'beslutte de næste skridt'.'
Den italienske forretningsmand grundlagde Luxottica i 1961 og har siden opbygget virksomheden, der blandt siden 1999 har ejet Ray-Ban-mærket. I 2018 slog firmaet pjalterne sammen med franske Essilor i en større fussion.
Hans holdingselskab er den største aktionær i den italienske finanskoncern Mediobanca og har en ejerandel på knap 10 procent i Italiens største forsikringsselskab Generali. Det ejer også omkring 7 procent af ejendomsselskabet Covivio, noteret i både Paris og Milano.
'Med Del Vecchios bortgang mister Milan en af de mest emblematiske skikkelser i sin nyere historie,' skríver Milanos borgmester, Giuseppe Sala, på Twitter.
Kæmpede sig op fra bunden
Del Vecchio kæmpede sig fra en barndom på børnehjem til at have en formue på mange milliarder euros.
Ifølge Forbes var Del Vecchios i slutningen af 2021 Italiens næstrigeste mand bag Giovanni Ferrero fra Nutella-gruppen.
Hans forretningshistorie er en af de mest berømte i Italiens økonomiske genopretning efter Anden Verdenskrig.
'Leonardo Del Vecchio var en stor italiener. Hans historie, fra børnehjem til ledelse af et forretningsimperium, virker som en historie fra en anden tid. Men den tjener som et eksempel for i dag og i morgen. RIP', skriver den europæiske økonomikommissær Paolo Gentiloni på Twitter.
Han forblev administrerende formand for EssilorLuxottica indtil december 2020, hvor han overdrog den daglige ledelse af virksomheden til administrerende direktør Francesco Milleri. Del Vecchio støttede personligt Milleri som leder af det fransk-italienske firma.
Læs også: Jysk rigmand bondefanget