Jægersoldat på ny mission: 45 dage i den danske vildmark med sin ni-årige datter

Han står stille i lysningen mellem træerne og børster tænder.

Det lave telt er næsten skjult i det høje, fosforgrønne og saftige græs. Inde i teltet snorksover ni-årige Karen.

- Du skal op nu.

Den tidligere patruljefører i Jægerkorpset og instruktør i TV2 programmet 'Korpset', Erik B. Jørgensen, er kommet på noget af en mission. Han og datteren Karen er på en 45 dages tur rundt i den danske vildmark.

For som eventyreren fastslår:

- Der er masser af spændende eventyr i den danske natur. Man behøver ikke at rejse jorden rundt for at få gode natur-oplevelser.

På armen har Erik B. Jørgensen tatoveret sit motto: 'Eventyret starter i din baghave.'

Tidligt op for at se bævere
Denne tidlige morgen går eventyret nu mest ud på at få halet Karen ud af den lune sovepose.

- Far vækkede mig klokken halv fire i morges. Så skulle vi ud at se på bævere nede ved søen. Vi så nu ikke nogen. Men vi har fundet en stor dæmning, de har bygget, fortæller Karen, mens farmand laver morgenmad over den lille primus inde i teltet.

Far og datter er vant til at være på længere udflugter ude i naturen.

- Men det er første gang, at vi er på en større tur i Danmark, fortæller Erik B. Jørgensen, mens han begynder at pakke lejren i Klosterhede Plantage ned.

Jørgensens fortid i Jægerkorpset fornægter sig ikke. Alt pakkes og foldes møjsommeligt, så det fylder mindst muligt, og anbringes på faste pladser i rygsækken.

- Min rygsæk vejer omkring 30-35 kilo. Karen bærer på godt seks kilo.

Erik B. Jørgensen blev skilt fra Karens mor for fem år siden.

- Jeg bor i Lyngby, og Karen bor på Fyn. Ved at være sammen i naturen på lange ture, får vi en masse kvalitetstid. Der er nærvær, og vi skal ikke nå noget. Bagefter har vi også en reference-ramme til det, vi har oplevet sammen. Vi kan for eksempel tale om de kronhjorte, som vi så på turen, eller noget andet, som har optaget os undervejs.

Svært at blive far
Den gamle jægersoldat lægger ikke skjul, at det for ni år siden var svært for ham at blive far.

- Karen var jo lille og ligeglad med mig. Jeg havde svært ved at finde min rolle. Men ude i naturen har jeg roen og færdighederne. Her kunne vi have et godt far-datter forhold. Min passion er naturen, og man kan selvfølgelig godt sige, at det er på mine betingelser, vi mødes herude. Men hvis jeg skulle til at opfinde noget nyt at være sammen med Karen om, så ville det blive en dårligere oplevelse for hende, fastslår Erik B. Jørgensen.

Den 42-årige eventyrer fortæller også, at han ofte får megen ros for at have taget Karen med på disse ture, siden hun var knap fire år.

Dengang var far og datter på kano-tur i 45 dage i Finland og Norge.

- Jeg havde aldrig passet Karen i 24 timer selv. Og nu ville jeg på kano-tur med hende alene. Vi havde en fantastisk tur sammen. Men mens jeg fik ros, så fik Karens mor vrede tilkendegivelser fra folk, som ikke kunne forstå, at hun lod os gøre det. Karens mor har siden sagt, at hun på ingen måde vil stå i vejen for vores udflugter. Hun kan jo se, hvor stor glæde, vi har af dem, og hvor meget de betyder.

Et af formålene med denne udflugt i Danmark er netop at vise, at der også er masser af smuk og uberørt natur her i landet.

Masser af vildmark i Danmark
- Vi har masser af vildmark i Danmark. Det er naturligvis ikke som i Alaska, hvor man kan være helt alene i meget lang tid. Der er nogle, som drømmer sig væk flere år frem i tiden. Så skal de absolut på det store udenlandske eventyr. Men det er jo slet ikke sikkert, at det sker. For der kan ske meget på to år. Hvorfor så ikke tage på de skønne danske mikro-eventyr, spørger Erik B. Jørgensen.

De to rygsække er pakket og spændt fast på ryggen. Vandre-stavene er fundet frem, og den planlagte strækning ned mod Ulfborg i syd kan begynde ad den støvede grusvej i plantagen.

Det er en vandretur på 9-11 kilometer.

- Det er hårdt at vandre med oppakning. Så jeg sørger for at lægge små hvil ind. Vi går på fotosafari og fotograferer dyr og blomster. Eller også konkurrerer vi om, hvem der kan balancere længst med en vandrestav på fingrene. 

- Karen, savner du aldrig din mor eller kammerater, når du er på tur ?

- Jo, nogle gange gør jeg. Men jeg har både min iPad og min iPhone med. Så skriver jeg en besked til dem. Men jeg synes, det er spændende at være herude og se de mange dyr. Forleden så jeg en skarnbasse - og far vidste ikke en gang, hvad den hed.

Så jeg kan også lære ham noget, griner den unge dame.