Jagten på lykken: Du er mindst lykkelig om tirsdagen

Hvorfor er vi så lykkelige i Danmark? Det forsøgte Institut for Lykkeforskning blandt andet at gøre nysgerrige klogere på, da et nyt lykkemuseum tirsdag slog dørene op for første gang. Ekstra Bladet tog temperaturen hos de (lykkelige) besøgende

Der er kun plads til 25 besøgende gæster i det nye lykkemuseum, som åbnede tirsdag. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Der er kun plads til 25 besøgende gæster i det nye lykkemuseum, som åbnede tirsdag. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Hemmeligheden bag 'hygge' og smilets anatomi kommer under lup i en særlig udstilling, der netop har set dagens lys i indre København.

Selvom Institut for Lykkeforskning har regnet sig frem til, at arbejdende mennesker er mindst lykkelige om tirsdagen, var det alligevel dagen for indvielsen af det spritnye lykkemuseum.

Det var ikke helt overlagt, for egentlig skulle museet have været åbnet tidligere i år i maj, men det bremsede coronaen ligesom alt andet.

- Lykke er superspændende begreb. Vi har med udstillingen undersøgt alle dets facetter og blandt andet spurgt, hvad der reelt set gør os lykkelige, fortæller Meik Wiking, som også er leder af Institut for Lykkeforskning, om de 240 kvadratmeter, som er dedikeret til den eftertragtede følelse.

Det har længe været vores varemærke, at vi i kongeriget Danmark har kunnet bryste os af at være et af de mest lykkelige folkefærd, men hvis man gransker i overfladen, er det ikke kun den afslappede hygge eller det solide sikkerhedsnets fortjeneste.

Hjernen står for størstedelen af vores lykke-registrering, og derfor har organet også fået sin egen placering på de 240 kvadratmeter inde på Admiralgade 19 i København. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Hjernen står for størstedelen af vores lykke-registrering, og derfor har organet også fået sin egen placering på de 240 kvadratmeter inde på Admiralgade 19 i København. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

- Vi er egentlig ret ens i vores tilgang til lykke, men der, hvor det bliver interessant, er, at den overordnede livstilfredshed kan kædes til graden af ulykke og bekymringer.

Velfærd, velfærd og velfærd

Det, at vi i Norden har indrettet os med velfærdsmodeller, der gør det gratis at komme på hospitalet, har en god balance mellem arbejdsliv og familieliv samt vores tillid til hinanden er en indikator for, at bekymringer og ulykke blandt borgere bliver reduceret, lyder det fra museumsdirektøren, der glædeligt delte champagneglas ud til de nye gæster.

Det er der mange rundt omkring i verden, der misunder os, men faktisk er der også andre lande, hvis velstand ikke er på samme niveau som landene i Skandinavien, der også boner ud på lykkebarometeret, siger Meik Wiking.

For godt nok er lykken universel, men det er også subjektivt, hvordan vi oplever den.

Det kan Lars Finell, 70 år, skrive under på.

- Jeg kan ikke få nok af lykke, og jeg betegner mig også som en lykkelig pensionist.

- Hvad er hemmeligheden bag lykken så?

- Et godt helbred, at man ikke har økonomiske problemer og ikke er misundelig på andre, siger Lars Finell.

70-årige Lars Finell afslører sin hemmelighed bag et lykkeligt liv til Ekstra Bladet. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
70-årige Lars Finell afslører sin hemmelighed bag et lykkeligt liv til Ekstra Bladet. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Han påpeger, at han ikke født under nogen lykkelig stjerne, da hans far døde tidligt, og det prægede hans barndom. Dog har Lars Finell en bestemt livsførelse, der har banet vejen for hans humør den dag i dag. 

- Jeg er altid med på festen, siger han med et smil og forklarer, at formlen for lykke kan koges ned til et spørgsmål om kemi. Og den proces er pensionisten meget optaget af og håber på, at han kan få yderligere indsigt i fra museumsbesøget. 

Hvem bestemmer lykken?

Anderledes forholder det sig for Benita Schmidt, 60 år, der til daglig er folkeskolelærer.

Benita Schmidt vil gerne blive klogere på, hvad der definerer os som lykkelige mennesker. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Benita Schmidt vil gerne blive klogere på, hvad der definerer os som lykkelige mennesker. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

- Jamen jeg kan ikke helt lade være med at dvæle i definitionsrammen for lykke. Man siger, at vi allesammen stræber efter det samme på planeten. Det kan jeg ikke lade være med at synes er interessant, siger Benita Schmidt om begrundelsen for, at hun er mødt op.

Hun er er stolt af at bo i et land, der tidligere har ligget nummer et på listen over lykkelige lande, men som nu er faldet ned på en andenplads i hælene på Finland. 

- Hvad gør dig lykkelig?

- Mine sociale relationer, og at jeg har rum for at pleje mine fritidsinteresser efter arbejde. Det betyder noget, at vi ikke arbejder 12 timer i døgnet, og at vi kan tillade os at være så fleksible, lyder det fra Benita Schmidt.

Elias Lundgaard er overbevist om, at han kan tage noget med fra dagens visit om lykke. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Elias Lundgaard er overbevist om, at han kan tage noget med fra dagens visit om lykke. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

26-årige Elias Lundgaard, der er selvstændig softwareudvikler, skiller sig ud med sit unge udseende blandt skaren af ældre gæster.

- Det er ikke helt så traditionelt museum, og det undersøger begrebet ud over det samfundsmæssige perspektiv, lyder det.

Han tror, at lykken er foranderlig, men at der generelt er konsensus om, at parametrene for, at vi bliver lykkelige med tiden, ikke ændrer sig.

- Vi vil sgu altid jage det lykkelige liv, ingen tvivl om det, hævder Elias Lundgaard.

- Er du lykkelig lige nu?

- Ha ha, ja, men der er mange fine ting, som jeg er glad og lykkelig for, fortæller han og nævner afslutningsvis, at museet har udstyret ham med en masse ny viden.

52 kommentarer
Vis kommentarer