Jamie Lili og Kaare har byttet køn - og så er de kærester

Jamie Lili og Kaare er lidt af et usædvanligt kærestepar. De har nemlig begge skiftet køn

Foto: Tim Kildeborg Jensen
Foto: Tim Kildeborg Jensen
Følg Samfund

Kaare er født som kvinde, men er i dag en mand. Stikmodsat er det med Jamie Lili, der er født mand og nu lever som kvinde.

De to har altså byttet køn, og i dag er de kærester.

- Folk synes tit, at det er sjovt og lidt spøjst, når de hører, at vi begge to er transkønnede, fortæller Jamie Lili til Ekstra Bladet.

Da de to fandt sammen var Jamie Lili endnu ikke en kvinde. Hun omtalte sig selv som nonbinær, altså en person der hverken identificerer sig med det mandlige eller kvindelige køn. Men det fik Kaare ret hurtigt lavet om på.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der gik et år, før Kaare spurgte, om de skulle tage på en date. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Der gik et år, før Kaare spurgte, om de skulle tage på en date. Foto: Tim Kildeborg Jensen
 

- Vi havde kun været kærester i en måneds tid, da Kaare en helt almindelig aften spurgte mig, om jeg havde overvejet, om jeg er transkønnet kvinde. Det havde jeg selv tænkt på tusind gange, men det gjorde en enorm forskel, at der endelig var en anden person, der også kunne se det, siger Jamie Lili.

Kort efter den aften besluttede Jamie Lili sig for at skifte køn.

Vil I kalde mig for han?
Kaare var allerede sprunget ud som transperson, da han mødte Jamie Lili på læreruddannelsen i Jelling i februar 2019. Han har nu været i hormonbehandling i tre år og har fået fjernet både bryster og livmoder.

- Jeg startede med at udforske mit køn og seksualitet ved at søge rundt på internettet. Ret hurtigt kunne jeg spejle mig i andre transkønnede, så jeg spurgte først i min vennegruppe, om de ville bruge navnet Kaare og kalde mig for 'han', fortæller Kaare.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kaare som barn. Privatfoto.
Kaare som barn. Privatfoto.
 

Stille og roligt blev alt, hvad der forbindes med at være feminint, underligt og unaturligt for ham. Til sidst besluttede han at fortælle sin familie om kønsskiftet og påbegynde hormonbehandlingen, som han skal være på resten af livet.

Lige omvendt var det været med Jamie Lili, der pludselig fandt alt feminint mere og mere naturligt. Hun har snart været på hormoner i et år og modtaget laserbehandling mod hårvækst. Men hun har endnu ikke været under kniven.

- Da jeg var barn, var jeg meget åben omkring, at mit største ønske var at være en pige. Men da jeg blev ældre, kom jeg til et punkt, hvor jeg ikke turde sige det højt længere, så jeg benægtede det. Altså lige indtil Kaare stillede mig spørgsmålet, siger Jamie Lili.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jamie Lilli før hun skiftede køn. Privatfoto.
Jamie Lilli før hun skiftede køn. Privatfoto.
 

En rejse sammen
Jamie Lili havde kun herretøj i skabet, da de to blev kærester, men det er nu skiftet ud med blomstrede kjoler.

- Der er jo mange ting, man skal tage stilling til, når man skifter køn. Hvilken tøjstil kan man lide? Er der nogle nye interesser, man kan åbne op for? Alt sådan noget skal man overveje, siger Kaare.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jamie Lili og Kaare har sammen været på garderobeshopping. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Jamie Lili og Kaare har sammen været på garderobeshopping. Foto: Tim Kildeborg Jensen
 

For Jamie Lili har det været enormt trygt at have Kaare ved sin side i transformationen.

- Det har været helt fantastisk at have en fast støtte i min proces, og det har helt sikkert modnet vores forhold. Jeg havde en stor tillid til Kaare, fordi jeg var sikker på, at han vidste, hvad han snakkede om, siger Jamie Lili.

Helt tilfældigt
For Kaare har det ikke været mærkeligt, at hans kæreste har skiftet køn, siden han forelskede sig. De er nemlig begge panseksuelle, så ingen af dem tillægger kønnet en betydning for, hvem de forelsker sig i.

- Det har da været en god ting at kunne følge, støtte og hjælpe Jamie Lili sin transformation, men jeg tror, at det er ret tilfældigt, at det lige er blevet os, siger Kaare.

Jamie Lili afbryder ham dog hurtigt.

- Men nu var vi så heldige at finde sammen, så det med, at vi begge er transkønnede har jo ikke noget at gøre med, at vi har fundet hinanden som partnere. Man vælger jo ikke selv, hvem man forelsker sig i, siger hun.

I fremtiden drømmer kæresteparret om et fritidslandsted, hvor de gerne vil have både adoptiv- og plejebørn.

Har du styr på begreberne?

Her kan du få styr på de begreber, der bruges i artiklen

Ciskønnet: Person, hvis oplevede køn og kønsudtryk svarer overens med det køn, personen blev tildelt ved fødslen.

Transkønnet: Fællesbetegnelse om personer, hvis kønsidentitet i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved fødslen. At være transkønnet har ikke noget med seksuel orientering at gøre, transkønnede kan have en hvilken som helst seksuel orientering og romantisk orientering.

Nonbinær: At være nonbinær er en kønsidentitet, som betegner personer, der ikke identificerer sig som mand eller kvinde.

Panseksuel: Betegner en person som bliver seksuelt tiltrukket af personer af alle køn eller uanset deres køn. En del panseksuelle bliver tiltrukket af eksempelvis personlighed, men det varierer fra person til person.

Kilde: lgbt.dk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT