Japan erklærer undtagelsestilstand tre måneder før OL

Stigende coronasmitte får Japans regering til at lukke landet ned for en fjerdedel af befolkningen

Præsidenten for sommerens planlagte OL har denne reaktion til en japanske regerings udmelding.
Følg Samfund

Japans premierminister, Yoshihide Suga, erklærer fredag undtagelsestilstand i hovedstaden Tokyo og tre andre regioner. Det sker for at lægge en dæmper på tiltagende spredning af coronasmitte tre måneder før OL.

Undtagelsestilstanden omfatter ifølge nyhedsbureauet Reuters en fjerdedel af landets befolkning.

- Vi har i dag besluttet at erklære undtagelsestilstand i præfekturerne Tokyo, Kyoto, Osaka og Hyogo, siger premierminister Yoshihide Suga med henvisning til spredningen af nye virusvarianter.

Minister Yasutoshi Nishimura, der har ansvar for håndteringen af covid-19, sagde tidligere, at de gældende restriktioner ikke var tilstrækkelige. Han kaldte situationen 'en alvorlig krise'.

Undtagelsestilstanden løber fra søndag 25. april til 11. maj.

Den betyder, at restauranter, barer og karaokebarer får besked om at stoppe med at servere alkohol eller lukke. Samtidig skal store sportsbegivenheder afvikles uden tilskuere, og store forretningsområder som indkøbscentre skal lukke.

Smittetallene i Japan er umiddelbart meget lavere i Japan end i mange andre lande.

Men stigende smittetal bekymrer både myndigheder og lægeeksperter. Regeringen og OL-arrangørerne insisterer dog på, at legene kan afvikles som planlagt.

Stramningen falder sammen med Japans 'gyldne uge', der er en ferieperiode, som normalt medfører omfattende rejseaktivitet. Derfor ventes det også, at der vil blive skruet ned for udbuddet af tog- og busafgange for at forhindre folk i at rejse for meget rundt i landet.

Guvernøren i Tokyo, Yuriko Koike, opfordrer hovedstadens indbyggere til at rette ind efter stramningerne med det samme.

Hun fraråder også bargæster at tage deres drikkevarer med ud på gaden, når barer og restauranter lukker tidligt, ligesom hun beder restauratørerne om at slukke lyset om aftenen for ikke at opmuntre folk til at gå ud.

- Vi beder om, at man slukker for facadelys, skilte med lys og neonskilte efter klokken 20. Om aftenen vil der kun være gadelys, siger guvernøren og udtrykker håb om, at det vil 'lægge en dæmper på trafikken'.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time