Jason overlevede 9/11: Død i nyt terrorangreb

En amerikaner har mistet livet under terrorangrebet i Nairobi. For 18 år siden overlevede han med nød og næppe angrebet på World Trade Center

Terrorister bag massakre i Nairobi, Kenya, fanget på overvågningskameraer. Video: AP

Om formiddagen 11. september 2001 skulle den dengang 22-årige Jason Spindler sidde og arbejde på sit kontor i World Trade Centers Bygning Syv.

Men den tirsdag var han kommet for sent ud af sengen. Jason Spindler kom netop ud fra metrostationen ved arbejdspladsen på Manhattan, da det første tårn kollapsede.

Forfærdet løb han hen mod bygningens indgang for at hjælpe, men han nåede aldrig frem, før den også styrtede i grus på få sekunder for øjnene af ham.

Terrorangrebet, der kostede tæt på 3000 amerikanere livet, satte dybe spor i den unge amerikaner. Derfor besluttede han at slutte sig til Fredskorpset, hvor han blandt andet rejste til Peru for at hjælpe landmænd med at få mere ud af deres landbrug.

40-årige Jason Spindler kort før sin død. Foto: Ritzau Scanpix
40-årige Jason Spindler kort før sin død. Foto: Ritzau Scanpix
 

Død under angreb i Kenya
Efter Fredskorpset tog Jason Spindler på universitetet, hvor han læse jura. Da den sidste eksamen var i hus, startede han sin egen virksomhed, der skulle udbrede teknologi og skabe udvikling i tredjeverdenslande.

De seneste tre år har han boet i den kenyanske hovedstad, Nairobi. Lige frem til tirsdag eftermiddag, hvor lyden af eksplosioner og skud pludselig afbrød trafikkens monotone summen uden for hotellets lobby. 

Kenya er blandt de mere fredelige lande i det østlige Afrika, men 15. januar blevet freden brudt, da militante gerningsmænd bevæbnet med sprængstoffer og skydevåben trængte ind i et hotelkompleks med kontorer, caféer og restauranter, hvor de åbnede ild mod menneskeskaren.

Blandt de 21 dræbte ved angrebet var 40-årige Jason Spindler, der havde befundet sig på det hotel, som gerningsmændene angreb. Onsdag rejste familien til Kenyas hovedstad for at hente liget af den amerikanske ildsjæl med hjem.

- Vi savner ham så meget. Det er trist, at så klogt og ungt et menneske er blevet offer for terrorisme, fortæller hans mor Sarah Spindler til Nbc News

Artiklen fortsætter under billedet ...

Terrororganisationen al-Shaabab har taget ansvaret for angebet i Nairobi. Foto: Ritzau Scanpix/Kabir Dhanji
Terrororganisationen al-Shaabab har taget ansvaret for angebet i Nairobi. Foto: Ritzau Scanpix/Kabir Dhanji

Voldsomt angreb
Den islamistiske militante gruppe al-Shabaab har erklæret, at de står bag angrebet. Gerningsmændene var bevæbnet med sprængstoffer og maskinpistoler under terroraktionen.

Mindst 21 personer – herunder både britiske og amerikanske statsborgere - mistede livet i angrebet. Derudover blev yderligere 28 personer såret. Deres tilstand er fortsat ukendt torsdag.

De kenyanske sikkerhedsstyrker afsluttede angrebet efter en 20 timers lang operation ved at dræbe alle fem gerningsmænd.

Gruppen har onsdag meddelt, at den ville hævne den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning om, at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.

Al-Shabab er mest kendt for  at spille en særdeles aktiv del i den blodige borgerkrig, der har raset i nabolandet Somalia mod nord siden 2006.

Den militante islamiske gruppe kontrollerer store dele af det sydlige Somalia, hvor de kæmper mod en koalition af Somalias regeringshær og styrker fra nabolandet Etiopien. 

Den britiske elitesoldat - der her bringer en kvinde i sikkerhed -  hyldes for sit heltemod, da militante angreb et hotel i Nairobi, Kenya. Foto: Reuters Terror - 17. jan. 2019 - kl. 06:47 Afsløret af foto: Britisk elitesoldat i kamp med hotel-terrorister

Se også: Dødstallet stiger efter terrorangreb på luksushotel

Krig & katastrofer - 15. jan. 2019 - kl. 14:54 Eksplosioner og skud hørt ved hotel i millionby

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere