Jeg glemmer aldrig den nat, hvor jeg fik sms’en: Jeg tror, Jesper har filmet dig

13 år senere sidder oplevelsen stadig dybt i Christina Andreasen, hvor en jævnaldrende gymnasieven filmede hende under sex uden hendes viden

Christina Andreasen håber hendes historie kan være med til at råbe politikerne op. Foto: Sara Wilkins
Christina Andreasen håber hendes historie kan være med til at råbe politikerne op. Foto: Sara Wilkins
Følg Samfund

'Sms'en tikkede ind på min Nokia 3210 for 13 år siden, mens jeg sad i Kystbanen på vej hjem efter en bytur i København.

'Jeg tror, at Jesper har filmet dig, mens I havde sex,' skrev en pige, jeg kendte en smule fra gymnasiet'.

Sådan indleder Christina Andreasen sin klumme på alt.dk, hvor hun er digital redaktør. I klummen deler journalisten en intim og ubehagelig oplevelse, som tog sit afsæt, da Christina var 18 år gammel. Hun gik i gymnasiet og var vild med en fyr fra årgangen over:

'Jeg havde kendt Jesper (navnet er opdigtet/red) i tre år. Ugen før var første og eneste gang, vi havde dyrket sex. Han var en årgang ældre end mig, og vi havde kysset til utallige fester. Jeg var ret vild med ham', forklarer Christina Andreasen i klummen.

Efter sms-beskeden tænkte hun tilbage på seancen. Lyset havde været tændt. Han havde insisteret på, at de skulle dyrke sex uden dyne. Hun huskede også at have set et rødt lys, der kom fra computeren, hvor det viste sig, at 'Jesper' havde et webcam installeret.

Politiet: Den må du fikse selv
Næste morgen ringer Christina til en politimand, som fortæller, at politiet ikke vil gå ind i den slags sager. Det må hun selv fikse.

- Jeg husker, at jeg var chokeret over politiet svar og at stå helt alene som ung pige og den krænkede part i en sådan sag, fortæller Christina Andreasen til Ekstra Bladet. I klummen skriver hun:

'Jeg ringede derfor til min bedste veninde og ventede utålmodigt på, at min lillebror vågnede. Han var den bedste til computere, jeg kendte, og jeg ville være helt sikker på, at videoen blev slettet fra Jespers computer'.

Christina Andreasen konfronterede herefter 'Jesper', der først nægtede at have gjort noget og derefter gik til bekendelse. Christinas lillebror sørgede for, at videoen blev slettet fra computeren:

'Det skete heldigvis før sociale medier, og derfor havde han ikke tænkt på at dele den nogen steder online. Det priser jeg mig stadig lykkelig over den dag i dag. Faktisk tør jeg slet ikke tænke på, hvilke psykiske mén, jeg ville skulle leve med nu, hvis den video først var landet på nettet', skriver Christina Andreasen, der aldrig helt har sluppet den ubehagelige oplevelse:

- Selv om videoen af mig ikke blev delt på sociale medier, havde episoden store konsekvenser for mig. Jeg har valgt at stå frem med min historie, fordi jeg som digital redaktør for et stort site for kvinder gerne vil sætte en fed streg under, at ingen kvinder skal skamme sig over den slags.

- Jeg er kommet godt videre i dag, men det er en følelse, der aldrig helt giver slip på dig. Det var et kæmpe tillidsbrud - foretaget af en mand, som jeg kendte godt og var vild med.

- Det har præget mig gennem mange år, hvor jeg virkelig har været påpasselig med, hvilke mænd jeg har vist tillid, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Det er vanvittigt
Christina Andreasen har også delt sin historie i håb om, at den kan være med til at råbe politikerne op:

- Jeg er så træt af at læse de her historier, der dukker op i medierne løbende. At der ikke reelt er nogen konsekvenser for de unge mænd der gør det. Vi har en strafferamme, der kan give op til seks måneders fængsel, men den bliver aldrig taget i brug, og det er så få af de her sager, der ender med domsfældelse. Jeg synes, det er vanvittigt. Det skete for mig for 13 år siden, og jeg kan ikke forstå, at vi ikke er kommet videre. Problemet er jo kun blevet større.

- Jeg er træt af, at der ikke bliver gjort noget fra politisk side, og at det ikke bliver taget seriøst nok, fortæller Christina Andreasen, der blandt andet efterlyser, at man underviser skolebørn om de langvarige konsekvenser, som hævnporno har for ofrene.

Med hensyn til 'Jesper' har hun haft kontakt til ham i forbindelse med klummen. Selv om han har givet udtryk for skam og beklager, har han indtil videre ikke ønsket at fortælle sin side af sagen:

- Jeg må sige, at jeg synes at han skuffer mig gevaldigt, når han ikke stiller op. Hvis han virkelig mente sin undskyldning og ville være med til at ændre noget, så fortalte han sin version af begivenhederne - om ikke andet så anonymt.

Læs hele Christina Andreasens detaljerede fortælling i klummen på Alt.dk - KLIK HER.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.