- Jeg har mareridt næsten hver nat

Melissa Elsborg var i praktik på den danske ambassade i Beirut og befandt sig få hundrede meter fra eksplosionen, der kostede flere hundrede menneskeliv. Mirakuløst overlevede hun, men i dag kæmper hun med svær grad af posttraumatisk stressforstyrrelse (ptsd)

Melissa Elsborg kort tid efter eksplosionen. Foto: Hassan Fneich
Melissa Elsborg kort tid efter eksplosionen. Foto: Hassan Fneich

4. august 2020 oplevede Melissa Elsborg, hvor skrøbeligt livet er.

Det er årsdagen for eksplosionen i Beirut, der tog livet af flere hundrede mennesker og gjorde 300.000 mennesker hjemløse. På et splitsekund blev hendes liv forandret for altid.

Eksplosionen er en af de største ikke-atomare eksplosioner i verden. Artiklen fortsætter efter videoen.

- Jeg har mareridt næsten hver nat

Melissa Elsborg boede på et hostel få hundrede meter fra epicentret af eksplosionen, der fandt sted på havnen. Mirakuløst har hun sit liv i behold, men kæmper i dag for at komme tilbage for at leve det.

- Det er underligt, for der er gået et år. Jeg føler på den ene måde, at tiden har stået stille, men når jeg tænker tilbage på, hvor jeg var for et år siden, havde jeg ikke regnet med at stå her i dag.

- Det har været et år, hvor jeg ikke har kunnet arbejde, jeg har læst på halv tid, og jeg har fået diagnosticeret ptsd i svær grad. Jeg er stadig i gang med at lære, hvordan jeg bearbejder det bedst, siger Melissa Elsborg.

Billedet er taget kort efter eksplosionen, der lagde byen i ruiner. Foto: Privatfoto
Billedet er taget kort efter eksplosionen, der lagde byen i ruiner. Foto: Privatfoto

Et blink med øjnene
Melissa Elsborg boede på et hostel i første række i bydelen Gemmayze. Det er Beiruts hipsterkvarter - byens pendant til Vesterbro i København.

Melissa var syg, den dag eksplosionen fandt sted. Tilfældigheder gjorde, at hun befandt sig på sit hostel, da eksplosionen lagde bydelen i ruiner.

Først kom en lille eksplosion, der føltes som et jordskælv. Melissa Elsborg gik ud fra sit værelse for at danne sig et overblik. Hun husker tydeligt skrigene fra gaden. Panikken, der spredte sig.

Så kom anden eksplosion. 2750 tons ammoniumnitrat eksploderede. Hele facaden på hendes hus forsvandt i en mørk røgsky. Alt luft blev flået ud af kroppen på hende.

Melissa Elsborgs lejlighed er den nederste af de to. Hele facaden er smadret. En lille eksplosion inden det store brag gjorde, at hun gik ud på gangen. Det har højst sandsynligt reddet hendes liv.
Melissa Elsborgs lejlighed er den nederste af de to. Hele facaden er smadret. En lille eksplosion inden det store brag gjorde, at hun gik ud på gangen. Det har højst sandsynligt reddet hendes liv.

- Den del af huset, hvor mit værelse var, kollapsede fuldstændig. Jeg stod lige præcis et sted, hvor jeg har været enorm heldig. Hvis jeg havde været på mit værelse, var jeg blevet fuldstændig begravet.

- Det gik så hurtigt, som hvis man blinker med sine øjne. Jeg kan huske, jeg var meget bange, og i det sekund ville jeg bare gerne hjem, siger hun.

Melissa Maria Elsborg har tegnet, hvor hun befandt sig, da eksplosionen ramte. Her forsøgte hun at undgå murbrokkerne, der regnede ned over hende. Privatfoto
Melissa Maria Elsborg har tegnet, hvor hun befandt sig, da eksplosionen ramte. Her forsøgte hun at undgå murbrokkerne, der regnede ned over hende. Privatfoto

Mareridt
De fysiske skader er Melissa Elsborg kommet sig over, men hun lever med efterveerne af eksplosionen. Det kommer til udtryk i hendes drømme.

- Jeg har mareridt næsten hver nat. Nogle gange er det eksplosionen, hvor jeg oplever det igen. Jeg kan huske, at jeg havde en drøm om en mand, der var på mit værelse og hængte kæmpestore billeder op af døde mennesker fra eksplosionen, mens han sagde: Det burde havde været dig.

Se nogle af de uhyggelige ødelæggelser, som eksplosionen medførte her. Artiklen fortsætter under videoen.

- Jeg har mareridt næsten hver nat

Melissa Elsborg har et godt bagland. De har stået ved hende i tykt og tyndt. Og sammen kæmper de kampen med hende hver dag.

- Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det ville havde været uden min familie. Det har også været hårdt for dem at blive vækket om natten af mig, der græder og skriger efter en ambulance. De har virkelig været der for mig, siger hun.

Melissa Elsborg kort tid efter eksplosionen. Foto: Hassan Fneich
Melissa Elsborg kort tid efter eksplosionen. Foto: Hassan Fneich
 

Melissa Elsborg forsøger ikke at skjule sit traume.

- Jo tydeligere mit traume er, jo tydeligere bliver det, hvor slem eksplosionen var.

Melissa Elsborg kæmper en brav kamp med ptsd. Det har kastet flere psykiatriske besøg af sig, og hun er blevet hentet i ambulance om natten. Men samtidig i alt mørket ser hun på livet med andre øjne.

- Mange, der overlevede, mistede både arme og ben. Der var små børn, der døde. Uendelige historier, hvor udfaldet har været skæbnesvangert. Det, jeg kan gøre, er at sætte pris på livet. Livet får en helt særlig betydning, siger hun.

Personalet lagde den her besked foran Melissas værelse på det hotel, hvor hun boede i dagene efter eksplosionen, efter hun var blevet udskrevet fra hospitalet. Privatfoto
Personalet lagde den her besked foran Melissas værelse på det hotel, hvor hun boede i dagene efter eksplosionen, efter hun var blevet udskrevet fra hospitalet. Privatfoto
 

Intet ansvar
I dag er der endnu ikke kommet svar eller placeret et ansvar. Det på trods af, at der var tale om en af de kraftigste ikke-atomare eksplosioner, verden nogensinde har oplevet.

Utilfredsheden er stor blandt Libanons borgere. Endnu er ingen stillet til ansvar for den skæbnesvangre eksplosion.
Utilfredsheden er stor blandt Libanons borgere. Endnu er ingen stillet til ansvar for den skæbnesvangre eksplosion.

Lækkede dokumenter har vist, at både Libanons militær, toldvæsen, sikkerhedsansvarlige og personer i retsvæsenet mindst ti gange på seks år har advaret skiftende regeringer om faren ved at opbevare de sprængfarlige kemikalier på havnen.

- Libanesiske myndigheder lovede en hurtig efterforskning. Men i stedet har de skamløst blokeret og bremset retfærdigheden, siger Lynn Maalouf, der er Amnestys vicedirektør for Mellemøsten og Nordafrika ifølge Ritzau.

Landets præsident, Michel Aoun, kendte til faren, men 'lod det være op til havnemyndighederne at tage sig af det,' skriver Amnesty International.