- Jeg kører, hvor jeg vil

Vognmand Carsten Medom Andersen ligeglad med lukning, fordi han er nødt til at være ligeglad

- Jeg kører, hvor jeg vil

Det var meget markante restriktioner, som Mette Frederiksen præsenterede ved et pressemøde efter udbrud af smitte blandt mink i Nordjylland

Christiansborg og Folketinget er i mere end én forstand meget, meget langt væk fra Hjørring. Men Carsten Medom Andersens eneste lastbil i sin virksomhed Vognmandsgården lader sig ikke diktere af forskellige ministre og myndigheders kraftige anbefalinger.

- Jeg kører, hvorhen jeg vil, fordi jeg er nødt til det, siger den 56-årige vognmand, der har været i branchen i 38 år.

- Jeg kører, hvor jeg vil

Mette Frederiksen præsenterer nye restriktioner i Nordjylland efter udbrud blandt mink

- Det er et mareridt

Han mener, at statsminister Mette Frederiksen og fødevareminister Mogens Jensen (S) skyder langt over målet, når de - uden lovgrundlag - isolerer en hel landsdel som Nordjylland fra resten af verden.

- Hvad bilder de sig ind. Jeg vil ikke finde mig i at blive begrænset af nogle mennesker, som er så langt væk fra vores virkelighed, siger Carsten Medom Andersen.

Han har siden udmeldingen om at indkapsle de syv nordjyske kommuner fortsat sin virksomhed, som om intet var hændt, og det har han tænkt sig at blive ved med.

Medie: Regeringen ophæver kommuneopdeling i Nordjylland

- Hvis en kunde ringer i morgen og beder mig om at køre et skur til Aalborg, så kører jeg til Aalborg med det skur. Eller til Aarhus for den sags skyld, siger vognmanden, der i sin egenskab af kranmand også tømte adskillige lastbiler fra stærkt coronaramte Italien på Aarhus Havn tilbage i marts måned.

- Der mangler forståelse for, hvordan det er i provinsen