- Jeg kommer aldrig til at bruge hjelm

Flere overlæger anbefaler, at det bør være lovpligtigt at bære cykelhjelm, når man ræser på el-løbehjul. Ekstra Bladet tog temperaturen af forslaget blandt de kørende i København

Flere kommer til skade på el-løbehjul, viser seneste tal. Foto: Aleksander Klug.
Flere kommer til skade på el-løbehjul, viser seneste tal. Foto: Aleksander Klug.

Fra starten af juli til slutningen af september i år er har akutmodtagelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i København registreret intet mindre end 50 patienter, der er kommet til skade på el-løbehjul.

Det skriver DR.

- Jeg synes, det er forholdsvis mange, der er kommet ind på tre måneder, siger Søren W. Rasmussen, der er ledende overlæge på akutmodtagelsen på Frederiksberg og Bispebjerg Hospital.

Lidt mere end 40 procent af patienterne har fået en hovedskade af ulykken, som kan være alvorligt, siger han til DR.

Men spørger man de kørende på de københavnske gader og stræder, er det ikke ligefrem tal, der får dem til at ryste på hovedet.

Foto: Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug

Marcus Nielsen, 21. Er i Livgarden

  - Jeg kører sjældent på el-løbehjul. Men de gange jeg har gjort det, har jeg ikke brugt hjelm. Og jeg kommer nok heller aldrig til at bruge hjelm. Men det burde helt sikkert være lovpligtigt, synes jeg. Det kræver dog nok meget af forbrugerne, for skal man så hele tiden selv rende rundt med en hjelm på sig? Det lyder for besværligt. Jeg har ikke selv kommet til skade ved at køre på dem. Men jeg har set mange, der ikke helt kender til reglerne for vigepligt, hvor det helt klart ville være sikrest, at man havde hjelm på. Det er mest dem over 40 og min forældres generation, der godt kunne være et bedre forbillede og bære hjelm, når de kører på el-løbehjul.

Foto: Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug

Mina Olsen og Knud Frederik, begge 24. Kommer fra Norge og er på todages visit i Hovedstaden

  - Nej, vi ville ikke prioritere hjelmen. Det er for meget at forlange, at man skal skaffe sig sin egen cykelhjelm for at køre på løbehjul. Især som turist. Vi har aldrig kommet til skade. Det ville også være for mærkeligt at binde en hjelm fast til på løbehjulet.

134 kommentarer
Vis kommentarer