Jeg tænkte ikke over det

Margit Christensen, der nægtes dagpenge efter at have betalt til Krifa i 16 år, forklarer sin accept af ussel løn med, at hun ikke vidste bedre og ikke manglede noget

Hør her hvad Margit Christensen har været igennem (foto: René Schütze)
Følg Samfund

Hun siger det ikke selv, for hun er den beskedne, tilbageholdne type, der aldrig har været krævende over for sine omgivelser. Men da Ekstra Bladet spørger, om hun ikke føler sig til grin, svarer hun prompte:

- Jo, det gør jeg da. Jeg har jo betalt en masse penge til noget, som jeg aldrig selv har nydt godt af. Det kommer jeg så heller ikke til nu eller i fremtiden, så jeg tænker da over, at jeg lige så godt kunne have ladet være med at betale en krone (til Krifa).

Bondepige malket af gul fagforening

Margit Christensen fra Vestbjerg mellem Aalborg og Brønderslev har, som afsløret i Ekstra Bladet i dag, i 16 år smidt cirka 192.000 kroner efter den Kristelige Fagforenings - Krifas - A-kasse i fagforeningskontingent. Oven i kommer yderligere godt 100.000 kroner til efterløn. Men nu, hvor hun er arbejdsløs, efter at hendes arbejdsgiver døde i april i år, kan hun ikke få udbetalt en krone i hverken dagpenge eller efterløn.

Årsagen er, at den 59-årige landbrugsmedhjælper, som i 2013 havde en skattepligtig indkomst på 98.544 kroner, har tjent en så ussel løn, at hun ikke opfylder Krifas A-kasses betingelser for at få dagpenge.

Sparede op undervejs

Margit Christensen har med andre ord tjent for lidt til, at Krifa nu vil udbetale hende dagpenge.

- Hånden på hjertet. Burde du ikke selv have sat dig ind i reglerne?

- Det kan godt være, men jeg har aldrig skænket denne regel en tanke. Jeg har jo klaret mig fint for min løn, og jeg har oven i købet kunnet spare op undervejs.

Margit Christensen arbejdede for den nu afdøde landmand Jens Esp Sørensen, fra hun har været 14 år og indtil han døde som 97-årig 23. april i år. Sammen med sin 10 år ældre søster, der blev pensioneret for fem år siden, har hun år ud og år ind knoklet fra tidlig morgen til sen aften 350 dage om året.

3F: Krifa har svigtet bondepige

Margit og søsteren Anne har siden 1969 passet 220 svin og 48 kreaturer hos den nu afdøde gårdejer. Søstrene havde fri en weekend om måneden og fik lov at bo gratis i et misligholdt hus tilhørende gården.

Svigersøn: I har overhalet os

Et par uger efter Jens Esp Sørensens død meldte Margit sig arbejdsløs hos Krifa og søgte om dagpenge, men hun fik blot en lang næse og et svar lydende:

'Dit arbejde har ikke været udført på almindelige lønvilkår og kan derfor ikke bruges til at opnå dagpengeret'.

- Har du virkelig aldrig studset over, at du arbejdede langt mere end alle andre, og at du fik en meget lav løn?

- Næh, det var jo blevet en vane, og jeg havde det jo udmærket.

Efter arbejdsgiverens død og fyresedlen i foråret håbede Margit Christensen, at hun stadig kunne få udbetalt løn, indtil hun kan gå på efterløn om et par år. Det åbnede Jens Esp Sørensens svigersøn, Bo Boysen, ifølge Margit Christensen op for, men der skete aldrig noget.

Ekstra Bladet spurgte Bo Boysen, hvorfor Margit Christensen ikke har hørt mere til sagen:

- Vi vil også gerne hjælpe Margit, og vi er i gang med det, men vi er vidst blevet overhalet af Ekstra Bladet.

- Kan du uddybe, hvad du mener med det?

- Nej, jeg har ikke flere kommentarer. Kan I have en glædelig jul, afslutter Bo Boysen samtalen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+