- Jeg vil skide på pengene

Der testes ikke for mange, hvis du spørger borgerne ved testcenteret i Kolding

Hvornår skal man lade sig teste for covid-19? Heunicke og Brostrøm giver svaret. Video: Ritzau Scanpix

Over 1,6 millioner danskere er blevet testet for coronavirus. Ekspert kalder den nuværende tilgang spild af penge, men borgerne ved Kolding Testcenter er ikke helt enige.

Samfund - 29. aug. 2020 - kl. 14:54 Spild af penge: Vi har brugt mindst 770 millioner på coronatest

Ekstra Bladet har været ved testcenteret i Kolding, hvor de fleste føler, at den massive mængde af tests er pengene værd.

Alle fotos af Anders Brohus.

Kirsten Simonsen, Ågård:

 

- Jeg synes, at det er ganske udemærket. Jeg har en fornemmelse af, at det hjælper, og vi finder nogen. Jeg er selv blevet testet to gange, da jeg arbejder med udsatte.
 


Samet Hizarci, Fredericia:

 

- Det er første test for mig. Jeg har ingen symptomer, men jeg har været i befolkede områder.
Jeg synes ikke, at vi tester for meget. Måske vi endda skulle teste flere.

Sten Lesselse, Kolding:

 

- Jeg synes, det er fint. Jo flere jo bedre. Jeg har passet meget på mig selv den seneste tid. Så kommer jeg på skolen, og første dag er der en coronasmittet. Nu skal jeg testes to gange, og det er rigtig godt. Det er menneskeliv, det drejer sig om - jeg vil skide på pengene.

Lazkin Bakr, Billund:

 

- Det er godt, at vi tester. Så er jeg ikke bange for at færdes. Det er min første test i dag, men min fars anden. Mine forældre skal opereres snart, og mine børn hoster. Derfor bliver hele familien testet.

Alle er dog ikke begejstret.

Jørgen Løwenskov, Vejen:

 

- Jeg synes, det er vanvittigt. Det er alt for mange penge at bruge på det. Hvis man ingen symptomer har, så skal man jo testes alligevel. Min datter skal testet, fordi hun skal på koloni. Hun har ingen symptomer.

185 kommentarer
Vis kommentarer