- Jeg ville nok heller ikke have købt det

Karsten Ree ville ikke selv give milliarder for Den Blå Avis, som han mener har skuffet, siden han solgte

Karsten Ree ville ikke give mange penge for Den Blå Avis i dag. Arkivfoto: Jonas Olufson
Karsten Ree ville ikke give mange penge for Den Blå Avis i dag. Arkivfoto: Jonas Olufson

Karsten Ree skabte Den Blå Avis, og solgte den for 2,1 milliarder kroner i 2008, men han havde ikke købt selskabet tilbage.

Sådan lyder det fra rigmanden på dagen, hvor hans gamle hjertebarn igen skifter ejer.

Som en del af en kæmpe handel har eBay solgt Den Blå Avisen, Bilbasen og en række udenlandske brands for 9,2 mia. dollars til Adevinta.

Men som en del af handlen bliver Den Blå Avis og Bilbasen sendt videre til den norske mediekoncern Schibsted.

Karsten Ree mener da heller ikke, at det er Den Blå Avis, som skulle trække milliardhandlen, lader han forstå:

- Jeg har intet hørt om det. Men jeg ville nok heller ikke have købt det, medmindre det var meget billigt.

Den danske del af forretninger overtager de for cirka 2,2 milliarder kroner.

De danske regnskaber viser, at eBays danske forretninger med Den Blå Avis og Bilbasen i seneste regnskab omsatte for 350 millioner kroner med et overskud efter skat på 66 millioner kroner.

- Det får man jo ikke milliarder for. Så det forstår jeg ikke en skid af, konstaterer Ree.

Han håber, at Den Blå Avis kommer tilbage på sporet med de nye ejere.

- Der er det håb, at Schibsted, som er mere nordisk funderet, tænker mere ligesom danskere, end amerikanere gør. Jeg mener, at den firmaånd og kultur, der var i firmaet, blev ødelagt af at nogle meget kloge hoveder i USA, som troede, at de kunne topstyre det. Det gik for mig at se meget skævt – de skulle have tjent tre gange så meget, siger han og fortsætter:

- Det var lige før, at jeg havde ondt af dem. At de havde givet så mange penge for det, når de ikke kunne tjene mere.

- Var det de forkerte du solgte til?

- Nej, de havde jo pengene, og de kunne betale kontant. Så det var da meget godt.

- Jeg tror mere på at sådan nogle som Schibsted – jeg ved ikke, om det er et søvnig foretagende – men de kan tjene penge på aviser, så helt dumme kan de ikke være.

Se også: DBA og Bilbasen solgt i milliardhandel

1 af 2 
2 af 2 Karsten Ree ville ikke give mange penge for Den Blå Avis i dag. Arkivfoto: Jonas Olufson
75 kommentarer
Vis kommentarer