Jens indespærret i synagogen: For første gang føler jeg mig som jøde

Jens Thomsen befandt sig i synagogen for et år siden, da Omar El-Hussein åbnede ild ved indgangen. For første gang i sit liv føler Jens sig som en jøde

Jens Thomsen fotograferet foran synagogen på Krystalgade 12 i København, hvor han også var til stede under skyderiet for et år siden. (Foto: Philip Davali)
Jens Thomsen fotograferet foran synagogen på Krystalgade 12 i København, hvor han også var til stede under skyderiet for et år siden. (Foto: Philip Davali)

14. februar sidste år startede som en festdag for Jens Thomsen og hans familie. De var niecens jødiske konfirmationsdag. Men ud på aftenen blev dans og fest erstattet med skud og skræk. Omar Abdel Hamid El-Hussein likviderede ved indgangen til synagogen vagten Dan Uzan med et skud i hovedet og sårede to betjente.

Cirka 10 timer tidligere var Finn Nørgaard blevet dræbt ved Kulturhuset Krudttønden af samme gerningsmand. Det havde Jens og hans kone hørt over bilradioen, men havde ikke tænkt mere over det, da de var i fuld gang med festens forberedelser.

Terror - 11. feb. 2016 - kl. 07:35 Nu bliver Finn og Dan helte: Folketinget giver terror-ofre hæderspris

Er det en joke?
På trods af en jødisk mor, er Jens Thomsen er ikke vokset op i den jødiske tro.

- Jeg har aldrig følt mig som en jøde, og derfor heller ikke oplevet det negative, som kan følge med. Jeg har aldrig været bange for noget, og har altid kunnet beskytte mig selv, siger Jens Thomsen til Ekstra Bladet.

Men da Jens og hans fætter står i baren med en nyskænket drink, kommer hans søster løbende ind i lokalet. Hun er ligbleg og med en alvorlig og bestemt stemme beordrer hun alle gæsterne ned i kælderen.

- Først troede jeg, at det var en joke, siger Jens.

(Foto: Philip Davali)
(Foto: Philip Davali)
 

Klaustrofobi og uvidenhed
I to timer er festens gæster presset sammen på 20 kvadratmeter. Børn græder og voksne sveder, mens vagten prøver at bevare roen.

- Det var som om jeg befandt mig i en boble. Vi vidste ikke, hvad der var sket, men jeg kunne heller ikke forholde mig til situationen, siger Jens.

I døren står et familiemedlem, som fungerer som vagt. Mens han løbende får beskeder over en walkie-talkie, prøver han at få ro på festens gæster. Farven i vagtens ansigt bliver blegere og blegere, men Jens understreger til Ekstra Bladet, at vagterne gjorde en kæmpe indsats for festens gæster.

- Vi er dem evigt taknemmelige, siger han.

Jens' søster trækker ham senere til side, og fortæller, at Dan Uzan er blevet dræbt.

Se også: Vidne til synagoge-anholdelse: Mange betjente sigtede på manden

 Den franske ambassadør mener, at både Finn Nørgaard og Dan Uzan er helte. (Foto: Ekstra Bladet)

Et barn per voksen
Da vagten endelig får besked om, at gæsterne må forlade kælderen, bliver hver voksen bedt om at tage sig af et barn. Jens tager sig af en dreng, som er en af niecens venner.

- Det var tydeligt, at han var traumatiseret, siger Jens, mens han øjne bliver blanke, og fortsætter:

- Når han så på mig, flakkede hans øjne. Jeg prøvede at tale med ham om hverdagsting, men hans ligblege ansigt svarede mig i enstavelsesord, mens hans hænder var svedige.

Da de kom op til overfladen igen, vrimlede det med svært bevæbnede betjente, der pegede deres våben i alle tænkelige retninger.

- Det var nok her, at det begyndte at gå op for mig, hvor alvorlig en situation, vi befandt os i, siger Jens.

Et år efter
Dagen efter hændelsen sprang den boble, som Jens midlertidigt befandt sig i, og på det tidspunkt gik det op for ham, at han og festens gæster kunne være dræbt den lørdag midt i februar. På årsdagen for skyderiet sidder der en anden mand, end den der feststemt mødte op til sin nieces jødiske konfirmation.

- I nogle situationer føler jeg mig utryg, og er meget bevidst om, hvem der er omkring mig, siger Jens, og fortsætter:

- For første gang i hele mit liv, føler jeg mig som en jøde. Jeg mærker den trussel, som andre jøder nok altid har mærket.

Se også: Danske jøder frygter fremtidig sikkerhed

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere