Jeppes julehus til 250.000 kroner: Her er hans nye detalje

Jeppe Guldbrandsen fra Karise har gjort det igen - konen har også været i sving. Se huset indvendigt i klippet

Jeppe har overgået sig selv. Se huset indvendigt i klippet her. (Video: Per Rasmussen)

Hjælp os: Har du selv eller kender du nogen, der har en vild juleudsmykning? Send os gerne billeder af det på 1224@eb.dk eller sms 1224 (alm. takst)

Jeppe kunne ikke dy sig. Besøgende skal endnu engang forkæles med den vildeste juleudsmykning i år, der har kostet ham den nette sum af 250.000 kroner, og er blevet hentet hjem hele vejen fra Prag.

Og selvfølgelig har Jeppe Guldbrandsen fra Karise en lækker ny detalje til de nysgerrige i år, og dem er der ikke så få af.

Sidste december havde ikke færre end 15.000 nysgerrige besøgt Jeppes hus for at få julelys i øjnene.

Samfund Jeppe har 250.000 lyspærer: Er det Danmarks vildeste jule-hus?

Kom med ind i Jeppes fuldstændigt vanvittige jule-inferno her. (Video/redigering: Per Rasmussen)
(Video: Per Rasmussen)

Og man må da håbe de kan lide det, for Jeppe Guldbrandsen har brugt to en halv måned på at sætte det op, og han og konen giver 3500 kr. mere i december måned i strømforbrug.

Familieforetagende
Udvendigt har herligheden kostet 250.000 kroner, og hvis man tæller konens indvendige udsmykning med, løber det op i omkring 320.000 kroner. 

250.000 pærer i alt skinner igen i år udenpå huset, og konen har udsmykket det indvendigt med mellem 7.000 og 10.000 glaskugler i loftet.

Og nu løfter Jeppe sløret for sin nye detalje.

- Jeg har hængt et kæmpe snefnug op i flagstangen, siger han.

Og den kreative juleudsmykning ligger til familien.

- Min søn har kun 180.000 pærer, men det er også flot. Det er en kilometer fra, hvor jeg bor.

Den store interesse for juledekorationer startede i det små.

- Mig og min kone begyndte lige så stille og så tog det overhånd. Skal vi ikke sige det sådan, lyder det fra Jeppe Guldbrandsen med et grin.

Henter pynten i Prag
Ekstra Bladet talte også med Jeppe Guldbrandsen sidste år, og her kunne han fortælle, at han hvert år i uge 45 tager til Prag, hvor han køber en stor omgang julepynt.

- Vi har en lokal bekendt på det gule marked, der fortalte os, at vi skulle købe det direkte fra grossisterne. Vi har nogle steder, hvor vi går hen. Her er de både flinke og nemme at snakke med.

Men det er ikke noget, der vælter budgettet, sagde han.

- Det har det ikke gjort det de sidste par år, så hvorfor skulle det det i år?, konstaterede Jeppe Guldbrandsen knastørt.

Til Ekstra Bladets spørgsmål om, hvorvidt Jeppe Guldbrandsen har andre særlige juletraditioner svarede han:

- Nej, vi holder en helt almindelig jul med and, flæskesteg, brun sovs og kartofler. Vil du have opskriften?

1 af 4 Juleudsmykkeren Jeppe Guldbrandsen foran sin stolthed. Foto: Per Rasmussen
2 af 4 Jeppes nye detalje. Et kæmpe 'snefnug' i flagstangen. Foto: Per Rasmussen
3 af 4 250.000 pærer bruger Jeppe Guldbrandsen til sin juleudsmykning. Foto: Per Rasmussen
4 af 4 Jeppe Guldbrandsen fra Karise har muligvis Danmarks mest julepyntede hus. Foto: Per Rasmussen
112 kommentarer
Vis kommentarer