Det er ikke mange måneder siden, den tidligere 'Top Gear'-vært Jeremy Clarkson trak overskrifter ved at svine den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg til.
'Hvor vover du at stå der og belære os, din forkælede møgunge?' lød det blandt andet fra den britiske journalist og forfatter i en klumme for The Sun kort efter Greta Thunberg havde holdt sin dundertale om, at verdens ledere har 'stjålet hendes barndom'.
Jeremy Clarkson angriber Greta Thunberg: 'Forkælede møgunge!'
Clarksons skriftlige møgfald fik hans egen datter, Emily Clarkson, til at sende en virtuel knytnæve efter sin far og andre 'midaldrende mænd', som ifølge hende bør tale ordentligt om den 'fandens modige' unge svensker.
Kaldte Greta 'forkælet møgunge' - nu svarer Clarksons egen datter igen
Det fik dog langt fra lukket munden på Jeremy Clarkson, som flere gange siden er gået til angreb på Greta Thunberg på Twitter.
Og nu er den 59-årige tidligere 'Top Gear'-vært, som da heller ikke generelt er kendt for at lægge fingrene imellem, ude i et nyt angreb på klimaaktivisten. Det sker i forbindelse med hans promovering af tv-showet 'The Grand Tour' i et interview med The Independent.
'Greta Thunberg' spottet på 121 år gammelt billede
Her bliver han netop spurgt ind til sine mange angreb på Greta Thunberg, hvortil han blot svarer, 'hun er en dum idiot'.
Dansk klimadebattør kritiserer Greta Thunbergs FN-tale
Han tilføjer, at han synes, hun er 'en underlig svensker med et dårligt temperament', og at 'man ikke opnår noget ved at sejle over havet i en diesel-yacht for så at lyve om dieselmotoren'.
Bibliotek bekræfter: Greta Thunbergs 'tidsrejse'-billede er ægte
- Vi har været bevidste om klimaforandringerne i ret lang tid, og så løber den her underlige svensker rundt og kommer med alle mulige 'vi skal dø'-lyde, så vi alle bliver klar over det. Men i stedet for, at hun skal stå og hoppe op og ned og vifte med armene, kan man faktisk sige 'for fanden, det brænder! Se, hvad klimaforandringerne har gjort ved det her sted'.