Jernbaneoverskæring lukkes: To blev dræbt på stedet

Taxa-chauffør og 80-årig kvinde blev slået ihjel i juni i den ubevogtede jernbane-overskæring nord for Varde

To personer blev dræbt i juni i den ubevogtede jernbaneoverskæring. Foto: John Randeris
To personer blev dræbt i juni i den ubevogtede jernbaneoverskæring. Foto: John Randeris

Banedanmark har nu besluttet at lukke den jernbane-overskæring ved landsbyen Sig ved Varde, hvor to personer i juni blev dræbt.

Yderligere en jernbaneoverskæring i området lukkes også.

Det bekræfter Banedanmark overfor Ekstra Bladet onsdag morgen.

Ved ulykken i Sig blev en taxa-chauffør og en 80-årig kvindelig passager dræbt på stedet, da de blev ramt af et tog i den ubevogtede jernbaneoverskæring. Jernbaneoverskæringen er kun sikret ved bomme, som trafikanterne selv skal lukke efter sig.

Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
 

Ifølge Banedanmark er det overkørslerne 162 og 163, som skal lukkes. Ulykken skete i overkørsel 163.

En nabooverkørsel bliver i 2019 opgraderet med bomme og blink.

Indtil da vil et Fuld Stop skilt og et fartdæmpende dump sikre overkørslen.

- Vi vurderer løbende sikkerheden, og det er da klart, at den dybt tragiske ulykke i juni har fået os til at kigge en ekstra gang på overkørslen. Vi ser gerne disse overgange lukket, for det er et risikopunkt, når en vej og en jernbane mødes, siger Marianne Rasmussen, områdechef i Banedanmark, til Ekstra Bladet.

Siden ulykken har Banedanmark og Varde Kommune været i tæt dialog om at løse problemerne med de farlige overkørsler i området.

I juni blev to personer dræbt ved denne farlige jernbane overskæring ved Sig nord for Varde. Se hvorfor den er farlig i klippet her - og læs hele historien i nedenstående artikel (Video: Christer Holte)

En trist Evald Johansen ved togoverskæringen. Han kendte den dræbte kvinde. 112 - 24. jun. 2018 - kl. 06:36 Togulykken ved Varde: Døden kom på klokkeslæt

100 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere