Jinping får genvalg i Kina og sætter sig tungt på tronen

Xi Jinping fik ikke en eneste stemme imod sig, da han blev genvalgt som Kinas præsident.

Xi Jinping fortsætter som landets præsident. Foto: AP
Xi Jinping fortsætter som landets præsident. Foto: AP
Følg Samfund

Kinas parlament har lørdag enstemmigt - og ganske som forventet - genvalgt Xi Jinping som landets præsident for en ny femårsperiode.

Ikke en eneste i Den Nationale Folkekongres stemte blankt eller imod præsidenten. Han modtog således samtlige 2970 stemmer.

I sidste uge vedtog parlamentet, at der ikke længere skal være en grænse for, hvor længe en kinesisk præsident kan sidde på posten. Det har banet vej for, at Jinping kan sætte sig på den kinesiske trone uden udløbsdato.

Ved valget i 2013 blev præsidenten ikke valgt enstemmigt.

Dengang stemte en enkelt imod præsidenten, mens tre undlod at stemme. Det gav Xi Jinping en opbakning på 99,86 procent.

Det kinesiske parlament valgte lørdag Xi Jinpings tætte allierede Wang Qishan som landets vicepræsident. Også vicepræsidenten kan efter sidste uges afgørelse sidde på posten på ubestemt tid.

64-årige Xi Jinping betragtes som den mest magtfulde kinesiske leder siden det modernes Kinas første leder, Mao Zedong.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+