Jøder i Norge skærper sikkerheden

Pengene, der skal øge sikkerheden ved Trondhjems synagoge, kommer fra midler tildelt efter Anden Verdenskrig.

Følg Samfund

Weekendens dramatiske begivenheder i København får nu den jødiske menighed i Trondhjem i det nordlige Norge til at øge sikkerheden for byens synagoge.

Tiltaget finansieres af penge, som menigheden modtog i erstatning for forbrydelser begået under Anden Verdenskrig,

- Det er skæbnens ironi, at mange af erstatningsmidlerne efter Anden Verdenskrig er brugt på sikkerhed, siger formanden for Det Mosaiske Trossamfund i Trondheim, Rita Abrahamsen, til den norske avis Klassekampen.

Sikkerheden blev allerede øget efter angrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo og angrebet mod et jødisk supermarked i Paris i januar.

Efter drabene begået i København i weekenden, hvor en 37-årig jødisk mand mistede livet og to politibetjente blev såret foran synagogen i Krystalgade, har menigheden skruet ekstra op for sikkerheden.

Rita Abrahamsen var mandag til møde med politiet og den norske sikkerhedstjeneste omkring sikkerheden ved synagogen i Trondhjem.

- Jøder bliver henrettet bare for at være jøder. Generationer før mig har oplevet dette. Vi skal fokusere på det her, så det ikke får lov til at eskalere, siger hun til Klassekampen.

Også i Oslo har man øget sikkerheden. Bergstien, hvor den jødiske synagoge har adresse, er ifølge den norske tv-station NRK blevet midlertidigt lukket for al gennemgående trafik i mindst to år.

- Der er ikke meget gennemgående trafik her, men det er vigtigt, at vi sikrer os mod det, vi kan sikre os mod, eksempelvis bilbomber. At lukke Bergstien for gennemgående trafik har været en sag for os i mange år, siger lederen af det Mosaiske Trossamfund, Ervin Kohn, til NRK.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?